af Hr. SmåSur » man okt 22, 2007 12:09 pm
Hej Peter,
DSA - Dynamic Stability Assistance System
ESP - Electronic Stability Program
Ja - DSA introduceres i 1997 - ESP i 2004 - ESP er naturligvis en videreudvikling af DSA.
DSA/ESP er bestemt ikke bare et "antispin"-system - men et system der tillader en computer at styre både gas, og bremsning af hvert af de 4 hjul uafhængigt. Systemet er udviklet som en aktiv sikkerhed i situationer hvor der kan opstå fare for udskridning (a la den man i øjeblikket ser i Færdselsstyrelsens kampagne for at vi skal nedsætte farten). Systemet er altså IKKE til for at undgå hjulspin ved f.eks. acceleration. Systemet arbejder for, at du i en panik situation stadig kan bevare kontrollen over bilen - som alle vel er bekendt med, er en bil med bremseblokerede forhjul jo ikke lige til at styre - så en slags udvidet ABS kunne man måske kalde det.
Systemet arbejder eksempelvis også på den måde, at du som fører ikke mærker at systemet griber ind - eksempelvis hvis du har for høj fart på ind i en kurve, så kan systemet bremse de enkelte hjul og enda reducere gassen på motoren. Systemet aflæser hvert enkelt hjuls rotation ved hjælp af ABS kransen og kan på den måde altså fastslå, om hjulet er i i skred eller på anden vis ikke har den optimale vejkontakt.
Du kan afprøve systemet nu hvor vi går ind i en koldere (dermed mulig glat) periode: Find en P-plads med god plads, f.eks. sent på aftenen - foretag manøvre hvor du tvinger bilen udi sidelæns skred - altså høj fart i forhold til drejning - her vil du kunne mærke forskel på om du har DSA on eller off.
Sidst rettet af
Hr. SmåSur ons okt 24, 2007 19:07 pm, rettet i alt 1 gang.