En bil med udstråling...

Her, dét der ikke lige passer ind i de øvrige kategorier. Lad det dog ikke blive en "skraldespand".

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

En bil med udstråling...

Indlægaf CayBroendum » lør sep 05, 2015 20:24 pm

Læste denne artikkel og tænkte at der herinde er der sikkert nogen som jeg selv der vil trække på smilebåndet....

:D :D :D :D

Artiklen er fra Bilen.dk // BT og skrevet af
Christian Frost september 03, 2015

Verdens mest * bil

Der er en bil, som kvinder finder mere forførende end alle andre, men det er desværre ikke den, de fleste mænd tror...


"Det må være Audi!" vil Audi-ejerne straks sige, for ingen elsker Audi som Audi-ejere. Måske Lamborghini? Eller hvad med Ferrari? Beklager, kvinder dåner ikke over din Ferrari. Det er der flere forklaringer på. For det første vil langt de fleste kvinder mistænke, at du vil gå mere op i din Ferrari Testosterone end hende. For det andet er der ikke nogen bagsæder, hvor de børn, I skal have, kan sidde. Og for det tredje er bagagerummet virkelig lille, hvilket betyder, at der ikke er særlig meget plads, til alle de tasker fra Gucci og sko fra Prada, du må formodes at kunne købe til hende som Ferrari-ejer, og så er det hele naturligvis temmelig meningsløst.

Problemet er, at kvinder ikke bliver imponerede over de samme ting i biler, som mænd. Jeg hentede en kvinde i den nye Mercedes S-klasse coupé, der koster fem millioner kroner og har en eller anden V8 med to turboladere. Hun kunne ikke have været mere ligeglad. Det var først da hun slog makeup-spejlet ned, og lyset fadede ind, hun blev en smule imponeret. Men det gik hurtigt over, da hun opdagede, at der ikke var nogen bagdøre.


Men der er et bilmærke, som kan forføre kvinder. Det er faktisk det eneste bilmærke som kan forføre kvinder. Det er Volvo. Jeg har netop kørt den nye Volvo XC90, og det er som at tage en Tom Jones-pille. Kvinder vender sig om på gaden efter dig, og betragter dig som en sulten hunløver ville betragte en mand iklædt et par badebukser lavet af tartar. Til at begynde med er det naturligvis en SUV, og kvinder elsker SUV'er. Så er den stor - faktisk er den enorm - og det er også godt, for store biler er sikre, det ved enhver. Desuden har den her tykke døre, som en Volvo altid har, og en stor bil med tykke døre, den føles bare ekstra sikker.


At den sandsynligvis ikke er særlig god til at køre i terræn, er sådan noget, kun mænd går op i. 'Hvis der ikke er en vej, hvorfor skal du så køre derhen?' som du godt ved, enhver kvinde ville sige og i stedet kommentere designet. Det er snusfornuftigt med store reelle vinduer, og selv når samtlige syv sæder er i brug, er der stadig et stort bagagerum. Indvendigt er Volvo efterhånden mere lækker end Audi, og så er interiøret designet af kvinder, så der er små rum med plads til ting alle steder. Der er også en slags iPad-touchscreen-ting i midten, som ikke fungerer nær så godt som en iPad, men mest af alt ser godt ud, indtil solen står lige på, og det eneste, du ser, er en samling fingeraftryk, der kunne få selv en erfaren efterforsker fra Rejseholdet til at sukke opgivende.


Det spiller nu ingen rolle, for det, der er vigtigt, er den du er, når du kører Volvo. Audi-ejeren prøver lidt for hårdt, med den der kølergrill som ikke kan blive for stor. Hvis du har en BMW, så får du fartbøder hele tiden, og Mercedes-ejere er ofte en anelse selvcentrerede. Men hvis du kører Volvo, så har du sans for kvalitet, uden at skulle udbasunere det overalt, hvor du kommer frem. Desuden vil du sandsynligvis være en god forsørger og en ansvarsfuld far, der ikke bleg for at køre rollingerne til skole. Leder du efter verdens mest * bil? Køb en Volvo...


:wink:
CayBroendum
 

Re: En bil med udstråling...

Indlægaf Anders_H » lør sep 05, 2015 20:44 pm

CayBroendum skrev:Men hvis du kører Volvo, så har du sans for kvalitet, uden at skulle udbasunere det overalt, hvor du kommer frem. Desuden vil du sandsynligvis være en god forsørger og en ansvarsfuld far, der ikke bleg for at køre rollingerne til skole. Leder du efter verdens mest * bil? Køb en Volvo...

Kan kun give ham ret.
'91 Volvo 240 GL B200f (tidl. bil)
'00 Volvo V70 2,4 (tidl. bil)
‘07 Volvo V70 R
Anders_H
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 1185
Tilmeldt: fre nov 23, 2012 22:15 pm
Geografisk sted: Århus C

Re: En bil med udstråling...

Indlægaf Claus » søn sep 06, 2015 1:39 am

:wink:
Venlig hilsen
Claus

_____________________________________________________________
Tidligere 242, 245, 245 igen, 940, S70, V70 ll AWD, V70 lll 2,5T, VIDA DICE.
Nu en Volvo XC40 P8 AWD Recharge 2023.
Suppeleret med en lille Renault Clio 2 fra 2008
Claus
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 3049
Tilmeldt: søn nov 07, 2010 10:29 am
Geografisk sted: Vedbæk. Nordsjælland

Re: En bil med udstråling...

Indlægaf Peter_C » søn sep 06, 2015 14:59 pm

Christian Grau er inde på noget af det samme i hans bog "Mænd og Biler"

"Volvo: For mænd, der ikke er bange for at virke satte, for de ved godt, der er noget se_et (indsæt selv x ... forum tillader ikke ordet) over den afklarethed og troværdighed, som Volvo udstråler."

Det prædikat må vi jo så se om vi kan leve med :wink:

MVH Peter
I stalden:
2008 Volvo V70n 2,5T Aut.
2011 Volvo S60 D3 Aut.
1990 Peugeot 309 GTI16 Grp. KRB Rallybil
1969 Pontiac Firebird 400
Brugeravatar
Peter_C
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 999
Tilmeldt: man okt 22, 2007 11:07 am
Geografisk sted: Midtsjælland


Tilbage til Diverse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 13 gæster