Hej forum.
Jeg har tidligere haft problemer med min V70 (2007) D4 Momentum, at når den havde stået nogle dage, kom der fejl på EGR ventilen.
Det kunne dog køres væk, så der efter nogle kilometer (og nulstilling af motorlampe) ikke var nogle problemer.
I sidste uge har jeg slet ikke brugt bilen, og da jeg skulle begynde på nyt job i dag, ville jeg lige tjekke, at den nu også kunne køre.
Serviceinterval har meldt sig. Oliestand lav, skrev den også. Så jeg ville lige toppe olien op, og påfyldte cirka en liter.
Så startede jeg motoren og lod bilen stå i tomgang, imens jeg ville hente sprinklervæske til at fylde på. Så kunne jeg høre, at den gik langsomt ned i omdrejninger for til sidst at gå helt ud.
Nu vil den ikke starte igen.
Da det er en diesel, kan man jo ikke ligefrem tale om, at det lyder som om den ikke tænder... Men det er faktisk sådan, det lyder.
Jeg har haft min bærbare på med OBD-stikket, men der er ikke nogle fejl. (Måske fordi motoren ikke kører, og den så ikke opdaterer??)
Er der nogle cowboytricks, jeg kan forsøge mig med? Hvis nu EGR ventilen har sat sig fast, fordi motoren ikke har kørt længe, kan det så hjælpe at tage den helt af og starte motoren uden?
Det lød lidt som om den bare blev kvalt. Nu har jeg ikke meget erfaring med dieselmotorer, så jeg kan kun sammenligne med, hvordan mine benzinbiler har opført sig.
Jeg håber på, der sidder nogle kloge hoveder, der kan give mig et godt råd .. Fordi Volvo i Hillerød skal nok tage de første 5-6000 for bare at lytte på starteren der tørner
På forhånd tak.
/Niels