Hejsa
Nu vover jeg pelsen og lufter mit nye projekt i tilfælde af at andre kunne byde ind eller måske har lavet noget lignende.
Det skal sige at det måske ikke lykkedes men jeg tænker at hvis andre kan, så kan jeg også lære det
Jeg starter med at låne en canbus interface med hjem fra jobbet og sniffe på low speed bussen som jeg havde tænkt mig at tage ved AEM modulet.
Så vil jeg se hvor svært det er at lokalisere det forskellige ID´s og måske man også kan lure hvad der ændres ved feks. et knap tryk.
Hvis det ikke ser helt umuligt ud, så køber jeg et canbus shield til Arduino og prøver at få det op og køre.
Jeg har forskellige ting som jeg syntes kunne være frækt og nu må I jo byde ind med ideer og kritik.
Der er jo flere som har skrevet til DIM og så tænkte jeg at hvis jeg kunne lokalisere temperaturen på gearkassen kunne det så ikke være frækt at få den vist i DIM ?
Komfort blink må også kunne lade sig gøre, de har jo lavet det til MY04 og bagud.
Jeg har også luret på at kunne tænde tågelys sammen med positionslys som kørelys.
Den sidste er, og her ved jeg ikke om jeg er helt afsporet men hvis man kunne læse ratvinklen som jeg mener bilen har på canbussen til DSTC så kunne den jo bruges til at styre de step motorer som bruges af lygter med aktivt kurvelys.
Nogen som ved hvad som ligger på henholdsvis high og low speed bussen ?
Jeg har rodet lidt med canbus før men ikke som "back engineering" og programmering af Arduino ligger ikke så langt væk hvis man har programmeret i C før.
Det fedeste er at det koster ikke mange penge at komme igang, kun tid så måske det bliver et efterårs / vinterprojekt.
Hvad siger I, nogen konstruktive indspark eller skal jeg bare søge mental hjælp hurtigst muligt ?
God Pinse.