af JensTr » fre dec 23, 2016 0:56 am
Hej
Jeg har billed googlet din typeangivelse på fyret. Det er det klassiske Ardic fyr kan jeg se. Mit umiddelbare bud er, at det er flammesensoren, som et blevet beskidt. Den kan man hive ud af fyret og tørre af. Så virker det sandsynligvis igen. Flammesensoren, som er en optisk sensor måler, om der er flamme i fyret. Hvis den ikke kan se flammen afbryder den fyret efter kort tid. Det er meget sandsynligt at den er sodet til i løbet af bilens levetid. Det andet alternativ er at vandpumpen på fyret ikke virker mere. Det letteste er, hvis du får en med Vida og Dice til at læse fejl ud for at se, hvad der er galt. Via VIDA kan du teste alle dele af fyret enkeltvis og finde ud af, hvor problemet er. Hvis du googler reparation Ardic 912 finder du gode illustrerede anvisninger på, hvordan du kommer til fyret og også en eksploderet tegning af fyret, så du kan se, hvor flammesensoren osv sidder. Min erfaring er, at du kan rense flammesensor, og evt. skifte gløderør uden at du behøver afmontere fyret fra bilen og have besvær med aftapning af kølevand osv. Held og lykke med det. Det lykkedes for mig på trods af at jeg har en boglig baggrund.
I øvrigt kan du købe de fleste reservedele til fyret på ebay. Håber det var svar på dine spørgsmål.
Vh
Jens
PS: God jul!
2002 v70 2.3 T5 aut. + 330.000 km