Til dato er jeg ikke gået galt i byen, hvis referencenummeret har passet - altså specifikt org. part no. - og har været det generelle billede, uanset bilmærke.
For nylig brugte jeg temmelig lang tid på at krydsrefere ved indkøb til min kammerats V70 - til gengæld sparede han godt kr. 3.000 ved at købe ind fra flere steder, idet de forskellige sites kører med forskellige priser på samme varer. Nævnte besparelse var på komplet udskiftning af vitale dele i undervognen. Timeprisen var god - for min kammerat
selv om det tog en del tid.
Jeg synes man skal tage det med originale dele med et gran salt og ikke blive hysterisk omkring det.
Når vi taler sliddele er der generelt ikke forskel på dimensioner på originale henholdvis uoriginale dele - og Volvo har jo heller ikke en støddæmperfabrik, en fjederfabrik, en tændrørsfabrik, en bremseskivefabrik, en oliefabrik, en rudefabrik osv. osv. - de fremstiller karrosseri og en hel del af komponenterne selv, andre køber de hos Bosch, Siemens osv. - men det er IKKE det samme som at sige, at der ikke er kvalitets- eller funktionsforskelle på dele.
På motorsiden har de samarbejde med andre eller køber deres maskiner hos bl.a. PSA (Peugeot og Citroën).
Selv køber jeg kun de "anerkendte" mærker på sliddele, altså mærker som f.eks. Sachs, Valeo, Monroe, Lemförder osv. idet mange af delene er OE-dele, altså samme standard som i forvejen er monteret på bilen ab fabrik - nogle blot med Volvologo på.
På karrosserisiden foretrækker jeg originaldele, idet pasformen ofte er lidt bedre end uoriginalt, men igen er der også forskelle på leverandører af uoriginale dele - også kvalitetsmæssigt (f.eks. ståltype, behandling og dermed holdbarhed)
Generelt køber jeg de reservedelsmærker som jeg kender/har gode erfaringer med samt dem som FTZ forhandler. FTZ giver tre års garanti på de dele som de forhandler gennem f.eks. Automester og tilsvarende autokæder. Det er længere end på originale dele og det tør man vel næppe, hvis man forventer at det bliver en underskudsforretning.
Mvh. Søren