Hej Peter,
Først:
Skriv noget mere om bilen, så er det lettere at hjælpe dig.
----------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har for et par måneder siden købt en 2005 S60T aut Summum med 174.000 på klokken fra en glarmester i Karise.
Han købte den som importeret fra Hamburg i 2009 ved 44.000 km.
--
Det jeg har lagt mærke til er de manglende forlygte viskere.
Da jeg altid (siden 1986) har kørt Volvo og holdt ferie i både Tyskland, Frankrig og Holland, har lagt mærke til deres Volvo'er.
I Holland har jeg aldrig set en 240 eller en 940 med viskere på forlygterne. Det har vist noget at gøre med risikoen ved påkørsel af cyklister....
Selvom denne S60 burde være 'top of the pops' er den ikke udstyret med benzinfyr som vores V70 2007 Momentum.
Der er store muligheder for tilvalg og fravalg når man køber en Volvo fra ny.
Check om den har det udstyr du forventer, - vores S60 har f.eks. bak sensorer...
--
Uagtet ønsker og behov om udstyr er der naturligvis interessant om bilen har den tilstand som sælger påstår.
Du skal starte med at spørge sælger om bilens historie.
Det var jeg ikke god nok til da vi købte vores V70 for to år siden. Det har kostet mig en udskiftning af motoren i dette forår: +DKK 25.000!
--
Hvor mange ejere har den haft?
Hvor har den kørt? Både land, og by
Har den haft trafikskader?
Er service bogen udfyldt af pålidelige værksteder?
Er den blevet undervognsbehandlet?
Har fælgene mærker efter kontakt med kantstene?
Er dæk og bremser nye eller trænger de til udskiftning?
Hvis automatic: Har gearkassen fået skiftet olie?
Tag oliepinden op af motoren og se på farve og lugt til olien. Hvis olien er sort eller lugter brændt så løb væk.
Gør det samme med gearkassen hvis det er en automatic.
Få straks stelnummer, - i mange lande kan man søge på stelnummer for at finde tilhørsforhold.
Spørg dit forsikringsselskab om de vil forsikre bilen på basis af stelnummer, de fleste kan også finde om bilen er stjålet eller har andre problemer.
Få alt hvad sælger påstår indskrevet i salgskontrakten, så undgår du problemer i fremtiden.
Brugtbils branchen er en ond verden hvor alle kneb gælder.
Nogle sælgere gør deres bedste, mens andre giver fanden i alle regler og ærlighed.
Der er meget mere man skal passe på, men det var hvad jeg lige kunne finde.
Husk, - som min kære svigermoder altid sagde mens hun levede: 'If in doubt, don't', - altså: 'Hvis du er i tvivl så lad være'.
Det var nu mest henvendt til hendes datter, - nu min dejlige kone siden 1977
Jeg håber at noget af det ovenstående hjælper dig i din beslutning
/oakey