Pludselig dug på forruden.

Her, dét der ikke lige passer ind i de øvrige kategorier. Lad det dog ikke blive en "skraldespand".

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Pludselig dug på forruden.

Indlægaf Strandvaskeren » lør aug 18, 2018 19:19 pm

I går oplevede jeg noget jeg ikke har oplevet før.

Jeg kørte fra arbejde i Ballerup i min S60. Regnen stod ned i stride strømme, så jeg holdt ruderne lukkede og tændte for klimaanlægget. Alt var som det plejede, no problems, og jeg kørte af de snoede bagveje til Roskilde for at hente noget vin. Da jeg nåede til Roskilde opdagede jeg, at den forretning jeg ville købe vinen i var gået hen og blevet til en møbelforretning i stedet. Det var også længe siden jeg sidste havde været der, så jeg satte kurs mod slagteren i Tåstrup i stedet for at hente pøller til aftenens grillarrangement. Jeg var ikke ude af bilen.

Trafikken ud af Roskilde var lidt proppet, sådan en fredag efter fyraften, så det gik lidt trægt. Pludselig begynder forruden at dugge helt vildt. Bilen var fint varm, jeg havde jo kørt fra Ballerup til Roskilde, så det havde jeg ikke lige set komme. Regnen stod stadig ned i stænger. Jeg trykkede på knappen til af afdugge forruden og der kom fuld knald på ventilationen og masser af luft til forruden, men det blev det kun værre af. Først da jeg drejede anlægget over på fuld varme kom jeg af med duggen, til gengæld var jeg ved at blive stegt.

Da duggen var væk slog jeg den tilbage på automatik og satte temperaturen til de sædvanlige 20 grader, aaaah, masser af lækker, kølig luft, men lidt efter begyndt ruderne at dugge igen.

Resten af turen til Tåstrup og efterfølgende videre til Hedehusene blev sådan 1 minut med fuld varme, 5 minutter med 20 grader, 1 minut med varme, 5 minutter med 20 grader.

Kabinen er ikke fugtig, der er ingen lugt af våd hund og måtter og tæpper er knastørre. Der var ingen dug på ruderne i dag, alt var tilbage til normalt.

Jeg vil også lige nævne, at min aircon har kæmpet noget med den varme vi har haft her til sommer. Jeg foretrækker normalt at køre med ruderne nede og ventilationen slukket når det er varmt, jeg foretrækker den friske luft, så jeg har primært brugt klimaanlæg ved motorvejskørsel med lukkede ruder. Når jeg ruller ruderne op og trykker på auto på klimaanlægget så vælter det ud med kold luft mens den prøver at køle kabinen ned til de 20 grader jeg har sat temperaturen til. Det går fint i starten, men efter 5-10 minutter bliver luften fra ventilationen varm. Det er normalt der hvor jeg slukker ventilationen, ruller ruderne ned, og sætter farten ned for ikke at blive blæst helt væk. I foråret var der ikke problemer, men når udetemperaturen brager løs med de 28-30 grader vi har haft, så kan aircon'en ikke helt følge med.

Jeg er lidt mystificeret ovre hvad der mon gik galt?
Hygge..
Thomas
2002 S60 2.4 uden mølle
Strandvaskeren
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 189
Tilmeldt: lør okt 01, 2016 14:37 pm
Geografisk sted: Lidt udenfor Roskilde

Re: Pludselig dug på forruden.

Indlægaf Koldstart » lør aug 18, 2018 23:42 pm

Strandvaskeren skrev:I ... Regnen stod ned i stride strømme, så jeg holdt ruderne lukkede og tændte for klimaanlægget. ....


Havde et tilsvarende problem på min Saab. Det viste sig, at drænhulerne i "grøften" under forruden var stoppet til, med en lækker kage af rustbeskyttelse, pollen og sidste års frø fra træerne.

Resultatet var, at vandet ved heftige renskyl løb ned i indsugningen til kabinevantilatoren, med deraf følgende dug på bilens ruder :( Jeg rensede drænhullerne, efter nogen tid tørrede mit druknede ventilationssystem, og så var problemet med dug væk :)

Jeg ved ikke, om Volvo har samme defektmulighed. men måske en undersøgelse værd?
Koldstart

Volvo V60 II D4 MY2020
Brugeravatar
Koldstart
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 218
Tilmeldt: søn apr 13, 2014 20:05 pm
Geografisk sted: Vedbæk

Re: Pludselig dug på forruden.

Indlægaf Strandvaskeren » søn aug 19, 2018 10:23 am

Rigtigt godt forslag, min bil har drænhuller i grøften så det er absolut værd at checke.
Hygge..
Thomas
2002 S60 2.4 uden mølle
Strandvaskeren
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 189
Tilmeldt: lør okt 01, 2016 14:37 pm
Geografisk sted: Lidt udenfor Roskilde

Re: Pludselig dug på forruden.

Indlægaf Claus » tirs aug 21, 2018 12:53 pm

Skift kabinefilteret og fjern evt snavs som ligger forand filteret.
Venlig hilsen
Claus

_____________________________________________________________
Tidligere 242, 245, 245 igen, 940, S70, V70 ll AWD, V70 lll 2,5T, VIDA DICE.
Nu en Volvo XC40 P8 AWD Recharge 2023.
Suppeleret med en lille Renault Clio 2 fra 2008
Claus
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 3049
Tilmeldt: søn nov 07, 2010 10:29 am
Geografisk sted: Vedbæk. Nordsjælland

Re: Pludselig dug på forruden.

Indlægaf Peter_C » tirs aug 21, 2018 13:10 pm

Det går fint i starten, men efter 5-10 minutter bliver luften fra ventilationen varm.


Sådan gjorde aircon´en også på min S80. Det var afstanden på klimakompressorens kobling der var blevet for stor.
Noget med at når den bliver varm (af at være tændt) svækkes virkningen af elektromagneten og den kan ikke holde den i indgreb. Når den er kølet ned kan den lidt igen. o.s.v.
Det kan ofte justeres ved at fjerne en afstandsskive eller 2 i klimakompressorkoblingen

MVH Peter
I stalden:
2008 Volvo V70n 2,5T Aut.
2011 Volvo S60 D3 Aut.
1990 Peugeot 309 GTI16 Grp. KRB Rallybil
1969 Pontiac Firebird 400
Brugeravatar
Peter_C
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 999
Tilmeldt: man okt 22, 2007 11:07 am
Geografisk sted: Midtsjælland


Tilbage til Diverse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 9 gæster