Sad og bladrede i min online instruktionsbog. Faldt over disse perler
"Spejlenes positioner justeres med indstillingsorganet i førerdørens betjeningspanel." ... Der kan man se. Min Volvo er åbenbart en organisme
Eller
"ADVARSEL Børn, andre passagerer eller genstande kan komme i klemme i bevægelige dele." ... Kender det godt. Ikke så snart har man fået tjek på solbriller, paraply og øvrige genstande, før svigermor eller mellemste rolling sidder fast i Volvoens bevægelige dele (Venstre forhjul?)"
Eller overskrift
"Betjeningsorganer og horn på rattet" ... Lyder nærmest som om Volvo er blevet forladt af konen og nu er overladt til at betjene sig selv
Kan godt være at instruktionsbogen ofte kaldes "Verdens mindst læste bog". Men den har altså nogen sproglige guldkorn