Jeg fandt lige denne her "nyhed" på Ritzau:
Volvo tilbagekalder 65.000 biler
København, mandag /ritzau/
Problemer med software til airbaggen får Volvo til at tilbagekalder 65.000 biler af mærkerne V70 og XC 70.
Volvo må tilbagekalde ikke færre end 65.000 biler over hele verden, fordi der er fejl på softwaren til airbaggen på modellerne V 70 og XC 70. USA og Canada er dog ikke påvirket af tilbagekaldelsen.
Airbaggen reagerer simpelthen ikke hurtigt nok ifølge Volvos pressetalsmand Maria Bohlin, og alene i Sverige er 22.384 biler tilbagekaldt. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange danskere, der er ramt.
Det sker efter henvendelse fra den europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP.
- Det er aldrig rart at tilbagekalde biler, men vi vil heller ikke have indvendinger fra Euro NCAP, siger Maria Bohlin til det svenske nyhedsbureau TT.
Det er ikke første omgang Volvo har problemer. I november måtte 56.000 biler tilbagekaldes. Dengang var det først og fremmest problemer dieselmotorerne på en lang række store modeller, men der var også allerede dengang problemer med airbagsoftwaren på V 70 og XC 70.
/ritzau/
Det bliver nok dyrt for Volvo.....

