Jeg skiftede for 3 år siden min gamle V70 (10 vent. 144 hk) ud med en tdi, begge 1. generation. Jeg skiftede pga. brændstofforbruget men ligeledes for at prøve noget andet. Jeg havde aldrig ejet en bil med automatgear og syntes at nu skulle det være. Jeg fandt et godt eksemplar i Tyskland med 162.000 km på bagen og papirene i orden. Jeg handlede selv bilen og fik en masse erfaringer med at importere bil.....meget spændende.
Vi kører ca. 20-25.000 km om året alt efter hvor i verden sommerferien går hen og jeg vil mene at du kun vil opnå en marginal ændring af din brændstoføkonomi selvom bilen på papiret kører lidt længere på en liter diesel. Jeg giver ca. 8.200 kr. pr. år i grønafgift og partikelfilterafgift hvilket er en stor regning for en gammel bil. Jeg ligger på omkring 13 km pr/l i gennemsnit. 16 km pr/l på motorvej.
Når alt det med økonomien er sagt, så er der en mega lang række af fordele ved bilen. Jeg kan ikke genkende diverse skrækhistorier i denne tråd
Dieselmotoren larmer og oser. Yes, den larmer meget og hvis den har præsteret mange småture oser den også.....det betaler jeg jo også 8.200 kr for

Men motoren er udviklet i 90érne og for 20 år siden larmede dieselbiler generelt noget mere end i dag. Når jeg sætter mig i bilen er den mindst ligeså stille som min gamle Volvo så jeg ville ikke lade mig slå ud af larmen som høres udefra, det må naboen tage sig af

Motoren trækker iøvrigt som en hest og er hiver glædeligt vores campingvogn (1.400 kg) med rundt i Europa.
Angående automatgearet så er gearet ikke mere vedligeholdelsesfrit end andre gearkasser. Så vidt jeg er orienteret, er det er Volvos gearkasse som ligger i bilen.
Reservedele til bilen koster kassen……nævn mig nogle reservedele som er billige i Volvoland! Jeg har ikke haft store udgifter til reservedele som skyldes motoren. Jeg har fået skiftet en dum pakning til 200 kr. i oliekøleren. Det man skal regne med er, at motoren er meget kompliceret og derfor tidkrævende at komme til. Det kan koste penge til mekanikeren.
Jeg fik skiftet tandrem af en VW mand. De ved til tider mere om motoren end Volvomekanikeren gør
Hvis jeg var dig og VILLE have en Volvo tdi, så ville jeg vælge en med manuelt gearskift. På den måde får du en mere rimelig behandling når SKAT sender dig regningen på den grønne afgift. Min er beregnet til at ligge på 12.7 km/pr. liter hvilket giver mig de urimelige 8.200 kr., jeg tror du kan høvle 1.500-2.000 kr. af den årlige regning af ved manuelt gear, som opgives til 15,4 km pr/l
Nå det var bare lidt information fra en glad og tilfreds tdi-ejer (bortset fra den økonomiske del fra SKAT

)
Venlig hilsen
Kimmer