af VolvoSport » fre feb 18, 2011 11:23 am
Hej
Har en Volvo 940 '97 med B230FK lavtryksturbo. Da jeg købte den kørte den 9,0-9,5 km/literen. Jeg fik anbefalet af Autoservice Hadsten, som har speciale i Volvo, at jeg skulle justere ladetrykket en anelse op, så den endte ud med et tryk på 0,7-0,8 bar. Så ville jeg få en bedre benzinøkonomi.
Det har jeg gjort og har kørt 25.000 km med det hævede ladetryk og kører nu ca. 11 km/literen på gennemsnit over 4 tankfulde.
Jeg udregner altid benzinforbruget, når jeg tanker og blev derfor hurtigt opmærksom på, at der var ved at være noget galt i efteråret. Bilen kørte pludselig under 10 km/literen igen. En Volvo-motor kan være meget sårbar mht. tændingsdele, men de blev alle skiftet i sommerferien. Jeg fik udlæst fejlkoder uden resultat og blev overbevist om, at det måtte skyldes højrefoden eller det store strømforbrug til elbagrude, sædevarme m.m. Men længere tids "morfarkørsel" og begrænset brug af el-komponenter gjorde ikke sagen bedre. Så en efterforskning blev sat i gang og det viste sig at være luftmængdemåleren, som var defekt. Jeg fik den målt igennem på et værksted med en BOSCH-tester og ved at indsætte en akupunkturnål i signalledningen, kunne impulserne ses på en skala. Og luftmængdemålerens nulpunkt lå simpelthen for højt, så den registrede at der kom langt mere luft ind i indsugningen, end der i virkeligheden gjorde. Nu har jeg skiftet luftmængdemåleren og på den sidste hele tankfuld har jeg kørt 11,2 km/literen. En anden ikke ubetydelig detalje er, at motoren har fået en langt blødere gang og går snorlige i tomgang.
Konklusion:
En luftmængdemåler er en sliddel og bør udskiftes med jævne mellemrum.
Mvh Christian