Gyzz skrev:Hej
jeg har også kigget lidt på olier i forbindelse med at jeg skulle bruge lidt olie til min T5-R, og kan det passe at 5W-40 KUN er et udtryk for viskositet ved en temperatur, og IKKE et udtryk for "kvaliteten" af olien ????
Jep. 5W er viskositeten ved kold motor og 40 er viskositeten ved driftstemperatur.
Gyzz skrev:og hvis det er rigtigt forstået, hvilke numre skal man så kigge efter for at finde en betegnelse for kvaliteten API, ACEA......... ???
API bruger til benzinmotorer:
SA: olie fremstillet før 1930
SB: olie fremstillet i perioden 1930 - 1951
SC: olie fremstillet til biler bygget indtil 1967
SD: olie fremstillet til biler bygget indtil 1971
SE: olie fremstillet til biler bygget indtil 1979
SF: olie fremstillet til biler bygget indtil 1988
SG: olie fremstillet til biler bygget indtil 1993
SH: olie fremstillet til biler bygget indtil 1996
SJ: olie fremstillet til biler bygget indtil 2001 og stadig gældende
SL: olie fremstillet til biler bygget indtil 2004 og stadig gældende
SM: olie fremstillet til biler bygget indtil 2011 og stadig gældende
SN: gældende kvalitet
Til dieselmotorer:
CA - CE: ikke mere i brug
CF: kan klare højt svovlindhold i dieselen. erstatter tidligere olier
CF-2: til totakts dieselmotorer
4 takts dieselmootorer: CF-4, CG-4, CH-4 (1998), CI-4 (2002), CJ-4 (2006)
Man kan slå disse olier op på API's hjemmeside og se hvad der er tilsat af additiver. Men det er ret langhåret læsning.
Kvalitetsbetegnelsen kan være fx SJ/CF
ACEA. Her anvendes en kombination som: ACEA A3/B4. Det betyder at olien er rimelig god til benzinmotorer, men næsten topkvalitet til en dieselmotor
A1 - A5 gælder for benzinmotorer. Jo højere tal jo bedre kvalitet
B1 - B5 gælder for personvogns dieselmotorer
C1 - C5 gælder for personvogns dielsemotorer med partikelfilter
E1 - E5 gælder for heavy duty diesel motorer
Jeg kører selv på Castrol Edge Pro, 0W-30 ACEA A1/B1, A5/B5 og API: SL. Castrol sælger denne olie i store tønder under et andet navn til værksteder. Meget forvirrende.
Gyzz skrev:der er flere billige olier der har samme API, ACEA koder som langt dyrere olier, men har de samme "kvalitet" ????
Jep! Men vær sikker på at at den forhandler du køber hos er en seriøs forhandler. Bilka, Føtex og Brugsen, Kvickly har tit tilbud på motorolie, og her kan du roligt købe en billig olie. Ligeså hos Biltema.
Eneste ulempe er, at vi har ikke en levende chance for at finde ud af om de snyder på vægten: Om der er hældt noget andet fluidum i dunkene end det der står på dem. Det er med andre ord en tillidssag.
Hovedparten af motorolier fremstilles på store raffinaderier i Belgien og Holland, og det forholder sig med motorolie som det forholder sig benzin, mærket står udenpå lastbilen som kører det ud til tankstationerne, men lastbilerne fra Shell, Statoil, Q8, OK mv. får tappet fra samme hane. Såvidt jeg ved har vi ikke en motorolie produktion i DK.