Side 1 af 1

S80 D5 2012 AWD 230 turbotøven og tørstig

Indlæg: søn jul 30, 2017 22:29 pm
af PDyt
Hej.
Jeg er den glade ejer af en S80 D5 AWD 230 Polestar fra 2012. det er en dejlig bil, men jeg har dog et problem med dens langsomme reaktion på pedalberøring. Jeg opfatter det som turbotøven, og det irriterer mig, at der går 3-4 sekunder fra jeg træder på pedalen, til der for alvor sker noget.
Det undrer mig, da den har biturbo, og skulle være temmelig kontant med det høje moment (450Nm).
Jeg har tidligere haft en gammel Skoda Superb 2,5TDI, som reagerede prompte på pedalberøringer, og den er min reference, og selv om den var en årg. 2006, så var den betydeligt rappere ude over stepperne end min nyerhvervede S80.
Min gamle Superb fik jeg til at gå 15,5km/l til trods for, at den var opgivet til et gennemsnit på 13,5, men min S80 får jeg kun til at gå 13, til trods for, at den er opgivet til 15,6. Jeg mener selv, at jeg er ret god til at udnytte dråberne, så jeg er lidt skuffet over den dårlige brændstoføkonomi, og jeg tror, at det kunne have noget med den omtalte turbotøven at gøre.
Jeg kører meget landevejskørsel, så det burde fordre en god brændstoføkonomi, men det gør det ikke, og det er som om, at jeg ved konstant hastighed, skal træde ret meget på pedalen før der accelereres, men brændstofforbruget stiger i hele den mellemliggend periode, som kan være ganske lang, hvis jeg er igang med at teste brændstofforbruget.
Er der nogen herinde, som kender til disse problemer, og måske har et fif til forbedringer?
Kan der være et problem med lækage mellem den lille og den store turbo, eller lignende?

Med venlig hilsen
Peter Dybdahl

Re: S80 D5 2012 AWD 230 turbotøven og tørstig

Indlæg: søn aug 06, 2017 0:35 am
af Ulrik Friis
Velkommen på Volvosnak.

En S80 er en tung bil og når den så ovenikøbet har fået nogle flere hk via Polestar er risikoen for et højt forbrug til stede. De vandrør og jungletrommer jeg lytter til fortæller, at Polestar ikke altid er så vellykket, som man kunne håbe på eller regne med. Og turbotøven kunne meget vel hænge sammen med Polestar.

Hvis man har 230 hk i stedet for 205 eller 215 så skulle da fanden stå i ikke at bruge dem. Og det koster. Det med at bilen bliver mere økonomisk af at blive chiptunet er noget koncentreret sludder. Så jeg ville kigge opmærksomt på Polestar tuningen. Er der ikke noget med at man kan pille den af og gå tilbage til den originale software? Og derefter lægge tuningen på igen?

Men ellers bør du gennemgå alle turboslanger for tæthed og få tjekket at din intercooler er tæt.