Jeg kunne godt bruge et par gode bud på hvad der er galt med min bil.
Der er tale om en Volvo 460 1,8 benzin, single point injection, B18U motor, årgang 1995, 192000km
Efter afmontage af tank, ifbm. skift af bremserør, er følgende fejl opstået:
1) ujævn tomgang ved kold motor
2) vil ikke tage gas ("tøver") ved igangsætning ved kold motor
3) hvad der ligner uforbrændt benzin spyttes ud af udstødning ved kold motor
4) brændstofforbrug forøget fra ca. 14km/l til ca. 11km/l
Fejl 1, 2 forsvinder efter ca. et minuts kørsel og bilen kører derefter normalt - dog med forøget brændstofforbrug.
Følgende er forsøgt for at afhjælpe fejl:
A) Nye tændrør
B) Rengøring af strømfordelerdæksel/rotor
C) Kontrol af tændrørskabler (kabler afmonteret enkeltvis - ændring af motorgang konstateret)
D) Kontrol af luftfilter
E) Kontrol af vacuum slanger - samlinger sprøjtet med bremserens med motor i tomgang
F) Kontrol af alle slanger tilkoblet tank
G) Udlæsning af fejlkoder -ingen fejl fundet
H) Ny lambda sonde, sikring til varmelegeme er tjekket
I) Ny motorblok kølervæske temp. sensor
J) 600ml Bardahl fuel injector rens tilsat 1/2 tank og kørt til næsten tom tank (anbefalet af spare-parts.dk)
Bilen bruger ikke olie eller kølervæske.
Problemet er meget konsistent. Bilen opfører sig på samme måde hver dag.
Jeg prøvede at afmontere stikket til motorblok kølervæske temp. sensoren (coolant temp. sensor) og køre en tur med kold motor.
I dette tilfælde oplevede jeg ikke fejl 2)
Bilen har sikkert gået i nødprogram for det grønne lambda lys i instrumentbordet lyste.
På forhånd tak
Søren


