Side 1 af 1

Køb af 2,5 T

Indlæg: fre jun 02, 2017 23:06 pm
af hapsi
Jeg har lige fået totalskadet min elskede Volvo V70 og skal på jagt efter en anden. Har fundet en med lignende km tal og årgang blot med en 2,5 T i stedet for min gamle 2,4 med 170 hk. Bilen har kørt 360.000 med ny tandrem ved 320.000. Er der noget jeg skal være obs på her. Har fået oplyst at den er blevet målt for nylig til 208 HK og at den har fuld servicebog ,uden olie forbrug. Hvad med toppakning, turbo osv.....har nogen erfaringer i vil ud med..... på forhånd tak.

Re: Køb af 2,5 T

Indlæg: lør jun 03, 2017 8:54 am
af hans jørgen skov
Nu er en 2,5T fra 2002 nok ikke det samme som min 2,5T fra 97, den har vel VVT og skulle derfor nok være en anelse mere økonomisk, men det er jo generelt bundsolidt og hvis man er ok med at bilen har en del km på bagen holder mekanikken jo fint og hvis den er passet med service og olieskift skulle der vel nok være en del km tilbage i den.
især olieskiftene er lidt mere kritiske når det er en turbo, men det er jo en lavtryksturbo så det er ikke så hidsigt det hele.
Med så gammel en bil med så mange km er det jo et vurderingsspørgsmål om den er ok, men er den passet skulle der ikke være noget til hinder for det.

Re: Køb af 2,5 T

Indlæg: søn jun 04, 2017 20:28 pm
af Ulrik Friis
Hvis du smører den ordentligt fortsætter turboen. Tjek motorophæng. Hvis aut. gear skal den skifte op og ned uden bøvl, og hvis du køber den skal gearkassen skylles. Tjek alle funktioner virker. Tjek intercooler og turbotrykslanger, tjek condenser for tæthed. Forrude? Er lygterne skrammede?

Sliddele skal naturligvis tilstandsvurderes.

Den er på vej ind i sin 3. alder.