Jeg tror på den med at få skiftet til en mere velegnet olie, mon ikke det gør tricket?
Hvad angår mine oplevelser med olietryksmåler og olietrykskontakten i min daværende 142, så er kontakten en ufatteligt simpel dims. Den består i store træk af en plade med en fjeder på bagsiden og et hul olietrykket kan komme ind af på forsiden. Når oliepumpen laver tryk, så skubber olietrykket pladen væk og klemmer derved fjederen lidt sammen, så pladen ikke længere skaber stelforbindelse op til lampen i dit instrumentbræt og derved slukker lampen. Hvis olietrykket bliver for lavt, så "vinder" fjederen over olietrykket og skubber pladen til stel, så der kan løbe strøm og komme lys i lampen.
Måske var fjederen i min olietrykskontakt blevet så slap, at der skulle bare en lillebitte smule olietryk til for at slukke for olielampen? Lad os lege, at der kun skulle 0,1 bars olietryk til at overvinde fjederkraften, dvs. at lampen først lyser ved under 0,1 bars olietryk = alt for sent.
I en nyere kontakt skal der måske 1,0 bar olietryk til at slukke for lampen, dvs. lampen begynder at lyse så snart trykket kommer under 1,0 bar, dvs. før der opstår varige skader.
1 bars olietryk betyder at oliepumpen kan sprøjte olien ca. 1 meter op i luften, sådan i runde tal. Fra bundkarret på en B20 er der vel, slag på tasken, 75 cm op til toppen af ventildækslet. Tilsæt lidt modstand undervejs, så er det ikke helt skævt at forvente at olietrykket er mindst 1 bar for at få pumpet olien helt til tops så der kan komme smøring til ventilerne.
Frit fra huskeren mener jeg, at min 142 lå på omkring 3,5 bars olietryk i tomgang når den var kold og 1,5-2 bar når den var gennemvarm. Når jeg gav gas steg trykket naturligvis. På et tidspunkt efter en meget lang motorvejstur droppede trykket til ca. 0,7 bar og det brokkede olietrykslampen sig ikke det mindste over.
Som sagt tror jeg du løser problemet med en mere velegnet olie.
Hvis du er den nysgerrige type, så kan du købe et olietryks instrument til dit instrumentbord, bare google på oil pressure gauge - de vfindes i et hav af udformninger, sikkert også en der matcher dit instrumentbord. Der er to hovedtyper, dem med elektrisk sensor, hvor du trækker en ledning ind i kabinen til instrumentet og dem med en slange hvor trykket bliver målt direkte i instrumentet selv. Sidstnævnte kan for øvrigt give et fantastisk svinderi hvis du får lavet hul på slangen, så mon ikke den elektriske version er vejen frem?
Monteringen er nem. Du skruer din olietrykskontakt ud, monterer et T stykke, skruer olietrykskontakten i den ene ende af T stykket og olietrykssensoren til måleinstrumentet i den anden ende. Herefter er det bare at trække en ledning ind i kabinen og få sat lidt strøm til instrumentet så du også kan se olietryk om aftenen.
Fordelen ved et olietryksinstrument er, at udover at du kan holde øje med om din olietrykskontakt gør arbejdet ordentligt, så kan du også bruge instrumentet til at vise om din motor er ordentlig varm inden du giver for meget gas. Kold olie giver højere tomgangstryk end varm olie, så du lærer hurtigt at bruge tomgangstrykket til at aflæse om motoren er ordentlig varm.
Ulempen ved sådan et instrument er, at du får en ting mere at holde øje med og eventuelt blive urolig over. Jeg synes det var fedt at have instrumentet, men jeg havde det også fedt med at bilen efter ikke havde sådan et - en ting mindre at bekymre sig om..
..men hey, hvis du er den nørdede type, så er det da et must..
Hygge..
Thomas
2002 S60 2.4 uden mølle