Side 1 af 1

XC90 4,4 V8

Indlæg: søn nov 12, 2017 12:09 pm
af Bias
Hejsa! Har nogen af jer kendskab til den motor fra Yamaha/Volvo der ligger i xc90 fra omkring 2006? Overvejer at hente en i Tyskland, men den har gået knap 200.000. Er det en motor der bare kører, eller er der kendte fejl og problemer?

VH Tobias :)

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: tirs nov 14, 2017 0:24 am
af Ulrik Friis
Der kører ikke mange rundt med den motor som er med på Volvosnak. Hvis overhovedet nogen.

Vær opmærksom på ved betaling af registreringsafgift, at du skal betale kr. 6.000 pr. km/l bilen kører under 20 km/l. Hvis den er angivet til at køre 8 km/l skal du af med 72.000 kr udover de 85% af den vurderede værdi.

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: tirs nov 14, 2017 1:07 am
af Shadows
Ulrik Friis skrev:Der kører ikke mange rundt med den motor som er med på Volvosnak. Hvis overhovedet nogen.

Vær opmærksom på ved betaling af registreringsafgift, at du skal betale kr. 6.000 pr. km/l bilen kører under 20 km/l. Hvis den er angivet til at køre 8 km/l skal du af med 72.000 kr udover de 85% af den vurderede værdi.


Ulrik, ikke at jeg tvivler på har undersøgt det. Men er du helt sikker på at dette også gælder en en bil som er f.eks tre år gammel?
Jeg har talt med et leasingfirma som importer brugte biler, og de har ikke forhøjet afgiften på biler som de har fornyet kontrakter på, efter 3. oktober i år. Tvært om, de er sat ned pga man når man skal vurderer afgiften på en brugt bil, finder man f.eks fem tilsvarende biler til salg i DK og regner bagud på bagrund af gns prisen på dissen fem biler.

Har du fundet sted hvor det står "tydeligt" :wink: at man laver tillægget på de 6000 kr for km/l under 20 selv på import af brugte biler?

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: tirs nov 14, 2017 1:19 am
af Shadows
Jeg fandt dette, hvor de skriver om de ny afgifter...

http://www.quickimport.dk/ny-aftale-om- ... -okt-2017/

Sakset fra ovennævnte link: .....Og hvad så med de helt gamle benzinslugere og dieselosere? Stiger de meget i registreringsafgift?
Ja og nej. Hvis en bil f.eks. kører 8 km/liter, vil der komme et stort tillæg på registreringsafgiften. Men da beregningen for brugte biler sker efter værditabet, bliver tillægget meget mindre end på nye biler. Så ifølge vores beregninger har selv (meget) brugte biler, som kører under 10 km/liter, næsten samme afgift i det nye afgiftssystem som i det gamle. Så hvis din drøm er at importere en gammel Caravelle, kan dette stadig godt lade sig gøre. ....

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: fre nov 17, 2017 15:00 pm
af JensTr
Hej!
Gå ind på SKAT og se, hvad de bliver vurderet til i tidligere afgift fastsættelser ved import. Kan se, at der er blevet hentet et par fra 06 og 07 i år, og det er da realistisk at spare en betydelig sum, i forhold til de udbudspriser der er på de to 05, er der tilsalg pt. på bilbasen.

Har kigget på modellen i flere år og ventet på, at opsparingen passer til sådan een og har læst mig til at man helst skal have en med produktionsår 06 og frem, da dem fra inden 06 har problemer med et leje i motoren samt bøvl med firehjulstrækket. På de 06 og frem er det vist mest haldexpumpen, som giver op og det er vist til at håndtere.

Ved ikke om det er nogen hjælp. Men fortæl gerne, hvordan ambitionen om en v8 ender:)

vh

Jens

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: man nov 20, 2017 14:41 pm
af Ulrik Friis
Nu har jeg læst hele Skats tolkning af de nye regler, og afgiften for km/l skal følge værditabet for køretøjets værdi inkl. afgift. Så hvis værditabet er 50% koster det kr. 3.000 pr. km/l den kører mindre end 20 km/l. Det jeg skrev tidligere var for nye biler. Beklager.

Værdien fastsættes ud fra hvad sådan en bil er værd i handel i DK. Så man sammenligner priser på tilsvarende biler der sættes til salg i DK. Alt andet lige vil det være i din favør, da de store benzinmotorer ikke er i høj kurs = ingen vil købe dem i DK. Så det afhænger af hvor meget Skat vurderer bilen til at koste uden afgift.

Og det er jo fint nok. Jeg kigger selv efter en XC60 benzin og havde egentlig opgivet pga. km/l afgiften. De eneste XC60'ere der er til salg med benzinmotor er alle med 6 cylindre og 10 km/l.

Og husk lige mht. hjemhentning, at du kan få tilladelse af Skat til at køre bilen hjem på udenlandske nummerplader.

Jeg har læst mig til, at mange amerikanere bruger denne Yamaha motor som tuningsobjekt, hvilket de næppe ville gøre, hvis den ikke var solid nok.

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: man nov 20, 2017 16:03 pm
af Peter_C
Jeg har læst mig til, at mange amerikanere bruger denne Yamaha motor som tuningsobjekt, hvilket de næppe ville gøre, hvis den ikke var solid nok.


Noble har også brugt denne motor i et par biler. Bl.a. i M600 Der yder den svjh. i omegnen af 650HK.

MVH Peter

Re: XC90 4,4 V8

Indlæg: tors dec 21, 2017 21:37 pm
af Cringvig
Var der ikke noget et knast problem som Volvo har erkendt men ikke alle er udbedret.
Sagt med andre ord at hvis det ikke er lavet skal du nok påregne at det skal laves.