V70 aut. vibrationer fra gearkasse?

Motor, gearkasse, drivaksler og bagtøj.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

V70 aut. vibrationer fra gearkasse?

Indlægaf Jes » man jan 21, 2019 20:55 pm

Hej

Bil: Volvo V70N 2,5T automatic årg. 2007, km 220.000.
Bilen har vibrationer i hastighedsområderne 80-90 og 130-140. Irriterende, da det er områder jeg ofte kører i.
Vibrationerne er ikke store, de kan ikke mærkes i rattet, men i sæderne og bla. solskærmene vibrerer tydeligt.
Som årsag kan udelukkes drivaksler, undervogns bøsninger, dæk og fælge.
Tilbage står som det mest sandsynlige gearkassen. Gearkassen er en AW 55-51/51SN med det Volvo kalder Geartronic.
Jeg kan konstatere, at der er slør hvor venstre drivaksel går ind i gearkassen. Drivakslen kan rokkes i hullet, både op/ned og i selve strålen ved rotation. Og den rokkes noget mere end det jeg opfatter som tolerance, derfor betegner jeg det som slør. Sløret er inde i gearkassen.
Jeg skal høre panelet om jeg har ret i min antagelse om at vibrationerne skyldes slør i gearkassen?
Nogen, der har kendskab til om dette er et kendt problem med denne type gearkasse, og i givet fald om gearkassen kan repareres eller jeg bare skal finde en anden?
[color=#0000FF]Jes

V60 T5 aut. Inscription årg. 2019
C70 2,4T cabriolet årg. 2001 inkl. VIDA m/DICE
Jes
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 165
Tilmeldt: fre apr 06, 2007 21:17 pm
Geografisk sted: Suldrup, Himmerland

Re: V70 aut. vibrationer fra gearkasse?

Indlægaf Abisko » fre nov 15, 2019 16:54 pm

Hej
Kunne godt tænke mig at høre til hvordan det går med dit problem med vibrationer
Jeg har faktisk lidt af de samme symptomer i min V70, og har købt mig en ombytter trækaksel, som jeg vil eksperimentere med
Ved dog ikke om min har samme slør som du beskriver, men det vil nok vise sig når jeg kommer i gang med det
Hilsen Ivan
Volvo V70, 140, aut. 2006
Abisko
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: fre mar 22, 2019 22:58 pm
Geografisk sted: Midtjylland

Re: V70 aut. vibrationer fra gearkasse?

Indlægaf Jes » søn nov 17, 2019 8:45 am

Hej

Bilen er siden udskiftet, så hvorledes det går med den har jeg ikke kendskab til.
Jeg har imidlertid undersøgt forholdet på to andre V70 med samme type automat gearkasse: En 2006 model 2,4 med 170 hk og en 2005 model 2,4 med 140 hk. På begge biler er der samme slup hvor trækakslen i førersiden går ind i gearkassen. Bemærk at det er i gearkassen sluppet er, ikke i trækakslens led.
Da sluppet er konstateret på tre ud af tre biler konkluderede jeg, at det er fabrikstolerance.
På 2006 modellen med 170 hk, kunne der konstateres rystelser/ubalance i bilen ved ca 80 km/t. Helt som i 2,5 T modellen, dog noget mindre. På 2005 modellen med 140 hk kunne der ikke konstateres ubalance/rystelser.
På baggrund af erfaringerne gik mine overvejelser, om hvor årsagen til rystelserne kunne stamme fra, derfor i en anden retning. I og med rystelserne forekom ved højere hastigheder og ikke igennem rattet, blev fokus rettet mod baghjulsophænget. Eftersom 2,5 T var udskiftet, havde jeg ikke adgang til den. 2005 modellen med 140 hk havde ingen rystelser. 2006 modellen med 170 hk var tilgængelig, baghjulsophænget blev kontrolleret for svagheder/slid i bøsninger mv. Der blev ikke konstateret slid i baghjulsophænget.
Enden blev at bilen fik en 4-hjulsudmåling, baghjulene var lidt ude af justering. Efter korrekt indstilling af baghjulene er rystelserne væk. Der var ikke konstateret skævslidning af dæk.
Så læren er, at V70 N er ret følsom overfor korrekt hjul indstilling, også baghjulene.
[color=#0000FF]Jes

V60 T5 aut. Inscription årg. 2019
C70 2,4T cabriolet årg. 2001 inkl. VIDA m/DICE
Jes
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 165
Tilmeldt: fre apr 06, 2007 21:17 pm
Geografisk sted: Suldrup, Himmerland

Re: V70 aut. vibrationer fra gearkasse?

Indlægaf Abisko » man nov 18, 2019 22:06 pm

Tak for dine erfaringer
Det var interessant at læse, og vil prøve med en 4-hjuls udmåling først
Hilsen Ivan
Volvo V70, 140, aut. 2006
Abisko
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: fre mar 22, 2019 22:58 pm
Geografisk sted: Midtjylland


Tilbage til Motor, Gearkasse og Bagtøj

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 30 gæster