af oakey » man nov 16, 2020 14:08 pm
Hej Bess og andre,
Når motoren taber olie skal man se på alle de mulige åbninger der i en motor, mellem der hvor olien burde befinde sig og omverden som helhed.
For at gøre det kort:
I bred forstand befinder motorolien sig under normale omstændigheder i et forseglet kredsløb:
· I krumtaphuset
· Mellem stempel og cylinder
· I oliepumpen
· I oliefilteret
· Tryksmørekanalerne fra oliepumpen
· Over topstykket
· I en eventuel oliekøler
· i turboen
Det er efterfølgene interessant at undersøge hvor olien kan slippe ud.
Den nemme tilgang er at se på mulige utætheder.
Pakninger:
· Pakningerne ved ventilerne (ventilstyrs pakninger)
· Pakningerne ved krumtappen (~=pakdåser)
· Stempelringe i bred forstand (kompression - / skrabe - / olie -)
· Pakninger mellem diverse, større dele af motorens indkapsling:
· Pakning melle bundkar og krumtaphus
· Pakning mellem krumtaphus og topdæksel
· Oliepakningen i turboen
Min erfaring:
Som min avitar antyder har jeg kørt mange forskellige BENZIN biler siden 1974, mest Volvo.
Min erfaring er, at oiletab uden oliepletter på parkeringspladsen skyldes utætheder mellem det område hvor olien burde befinde sig og forbrændingskammeret.
Her er der tre umiddelbare kandidater:
Stempelringe:
Det er typisk olieskraberingen / -ringene der er kokset til og nu sidder fast i stemplet.
Jeg oplevede det på en 1988/B23K motor. Olieskraberingen sad fastbrændt i stemplet.
Efter reparation brugte bilen ikke olie over 10.000 km hvor den før brugte 1 liter pr 1000km.
Ventilstyrs pakninger:
Vores 240 fra 1981 brugte meget olie ved 150.000km.
Ventilstyrspakningerne var som glas da de blev skiftet.
Ingen problemer med olieskraberingene da olieforbruget ophørte efter reparationen..
Turbo pakninger:
Hvis der er nogen der har set Youtubes med personbiler der står stille på en vej og udstøder store mængder af grå / sort røg, så er det sikkert en turbo diesel hvor en eller flere pakninger i turboen er døde.
Nu strømmer olien fra oliepumpen under højt tryk gennem den defekte pakning ind indsugningsdelen af turboen og videre ind i motoren.
En varm diesel motor kan fint køre på motorolie og det gør den indtil motorolien er brugt op eller indtil en nådig sjæl afspærrer indsugningen til motoren med en plade eller et bræt.
--
Nuvel, - under nådigere omstændigheder kan en turbo også være årsagen til tab af motorolie.
Jeg håber at det ovenstående giver forstand, selv om det måske ikke bringer jer nærmere på løsningen.
/oakey
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.