Side 1 af 1

Olieblandet benzin 1%

Indlæg: lør apr 30, 2022 12:28 pm
af V70-Roskilde
Er der nogen som har viden eller erfaringer med om man kan fyre ca 30 liter olieblandet benzin (1% 2takt-olie) af i en Volvo V70, 2001 med den almindelige 140 HK som kun har kørt ca 540.000?
Kan det skade fx katalysator?

Re: Olieblandet benzin 1%

Indlæg: søn maj 01, 2022 15:47 pm
af hans jørgen skov
Hej
Den vil jo nok ryge noget og sode lidt også, så det er nok et sats selv om det i princippet skulle kunne virke, der er vel ikke den store forskel på om den bruger olie eller du blander 2takts bensin i, jeg ville nok tilsætte lidt af gangen når jeg skal tanke hvis det var.
Med dagens bensinpriser gør det jo ondt at smide det ud, ellers skulle du finde en der har knallert og sælge det til, du kan jo prøve i den blå avis

Re: Olieblandet benzin 1%

Indlæg: tors maj 05, 2022 21:04 pm
af Strandvaskeren
Du har 30 liter benzin med olie i. Hvis din bil kan køre på det har du sparet ca. 500 kroner med dagens benzinpriser. Best case.

På den anden side, hvis det nakker din katalysator så har du brug for en reservedel til 7-8000 kroner. Måske nakker den kun en eller anden sensor til 1500. Måske soder den bare et eller andet til. Hvem ved?

Mit gæt er at det ikke skader noget. En Volvo der går 10 km/l og med slidte stempelringe brænder en liter motorolie pr. 1000 km kører permanent rundt med 1% olieblandet benzin uden at dø af det, så værre er det nok ikke, men jeg gad sgu ikke afprøve teorien bare for at spare en plovmand med en dunk plæneklipperbenzin.

Re: Olieblandet benzin 1%

Indlæg: fre maj 06, 2022 9:57 am
af Kingo
Jeg ville heller ikke fylde det på.... og helst heller ikke køre bagi dig....

Re: Olieblandet benzin 1% UPDATE

Indlæg: tors maj 26, 2022 19:26 pm
af V70-Roskilde
Bare til almindelig info hvis interesse: Jeg har hældt 5 liter olieblandet benzin på til ca 30-40 liter 3 gange nu. Og det kan hverken ses, mærkes eller lugtes. Olieprocenten kommer jo også ned på ca 0,15% så det er minimalt..

Re: Olieblandet benzin 1%

Indlæg: fre maj 27, 2022 8:19 am
af JonFreyr
I så små mængder gør det ikke noget, den æder det uden at mærke forskellen.