Hej alle,
Har en Volvo V50 (modelår 2005) hvor jeg fornylig opdagede at der var en del fedt udenpå manchetten på det inderste drivakselled (på passagersiden). Jeg har samtidig under de sidste par år lagt mærke til en slags sporadisk knirken (ikke klonk) når jeg kører over små bump og lign. Jeg har vedhæftet et billede hvor jeg har markedet området med rødt. Da jeg tog billedet havde jeg allerede tørret det meste fedt af.
Det er så nok drivakselledet der er gået sig en tur? Er det et spørgsmål om at jeg får en mekaniker til at skifte ledet eller skal jeg have en hel drivaksel? Eller er det muligt blot at fjerne manchetten og smøre nyt fedt på efterfulgt af en ny manchet?
Apropos dette, er der nogen der kender en god mekaniker i Stor(københavns)området der kan stå for denne opgave til god pris? Kører dog gerne en smule længere hvis nødvendigt. Jeg kan selv foretage alle de gængse serviceopgaver (olie, bremser, tændrør, m.m.), men tør ikke lige give mig i kast med denne opgave. Det er vigtig at det er en ærlig mekaniker og kompetent mekaniker. Gider ikke at beskæftige mig med værksteder der løber om hjørner med en eller bare siger at alt skal skiftes ud med nyt, før de overhovedet har kigget på bilen.
Al hjælp påskønnes.
På forhånd tak,
Christian



