Godaften, kære Volvofolk!
Mit navn er Thomas, jeg er 21 år og kommer fra Vordingborg-området på den sydlige del af Sjælland.
Med hensyn til biler har Volvo altid været min store favorit - jeg har et par stykker efterhånden, den seneste en V70'er fra '97 med B5254T motoren og 270.000 km på tælleren.
Jeg er ny på dette fantastiske forum, selvom jeg ofte før i tiden har haft megen glæde af Jeres ekspertise.
Det forholder sig sådan, at jeg for nyligt har overtaget denne V70'er, som har et problem med udstødningsgas i kølevandet.
Bilen smider simpelthen vandet ved længere tids kørsel, da trykket i systemet bliver for stort.
Meningen er, at jeg skal have lidt sjov af at lave bilen i min fritid, det er altså ikke noget haste-projekt.
Den tidligere ejer af bilen ofrede trykprøvning og planslibning af topstykket samt nye ventiler ved godt 240.000 km.
Alligevel er den gal allerede nu, 30.000 km senere.
Så inden jeg gør noget i den retning, tænkte jeg at spørge Jer til råds.
Hvad kan problemet skyldes?
Har I nogen idéer?
På forhånd tak.
Mange Hilsner
Thomas Østerby


