Fantastisk overskrift, ikk?
Min 2002 S60 er lidt af en gyngehest, affjedringen er de der 14-15 år gammel og den skraber på når jeg kører hen over fortovet til min parkeringsplads. Hvis jeg sniger den over kantstenen med 0,05 km/t kan jeg undgå skrabelyden, men alt andet giver et grimt skrab. Samtidigt kommer der diverse klonklyde når jeg lader affjedringen bestille noget i sving.
Kort sagt, det er på tide med fornyelse.
Jeg har tidligere kørt med Bilstein og Eibach på andre biler, det er sgu en fornøjelse, så jeg har netop bestilt en omgang Bilstein B12 Pro-kit til min Volvo, de lover ca. 25mm sænkning selv om jeg helst havde været fri (jaja, gammel mand, blød hat), men jeg glæder mig alligevel..
Når jeg kigger på http://www.skandix.de/en/spare-parts/suspension-steering/suspension/spring-cap/697/ og http://www.skandix.de/en/spare-parts/suspension-steering/suspension/rubber-spring-mounting/1038/ tilbydes der et væld af gummidimser til udskiftning, men hvor meget har man typisk brug for?
Det sikre bud er naturligvis at købe nyt af det hele, simsalabim, den skid slået. Alternativt skal jeg splitte det hele ad, checke hvad der er mørt, samlet skidtet igen, bestille stumper hjem og splitte ad og samle igen to uger senere.
Så har nogen af jer skiftet fledre og dæmpere og hvad er jeres erfaring med gummistumper der skal skiftes?