Som altid i god tid mht vores "nye" V70 2001 fra sidste år, skal sommerhjulene nu på igen, hvis vi skal nå det
Vi overtog et sæt originale Volvo 16 tommer fælge med bilen, mærket 6,5 x 16 x 43.
Da dækkene er meget slidte og et "eksotisk" fabrikat, skal de byttes inden monteringen.
Fælgene har et par steder langs kanten "sprunget" noget af lakken og der er nogle "opblomstringer" på indersiden, hvor lakken har sluppet.
Det ene dæk siver lidt og jeg gætter på at det - måske - skyldes at det ikke slutter tæt til kanten på grund af "korrosionen".
Det oplevede jeg med vores gamle 940, hvor en glasblæsning og lakering løste problemet.
Men sådan en tur koster jo også, så bør jeg investere i et par nye fælge i stedet?
Her vil jeg så gerne have et par gode råd, da det med dæk og fælge ikke lige er min spidskompetance.
Hvilken fælgstørrelse er bilen født med?
Som nævnt har jeg fået et sæt 16 tommer og de gamle dæk er 205/55 R16.
Er det optimalt til bilen eller skal jeg se på en anden størrelse, hvis jeg vælger at købe nye fælge og hvilken dækstørrelse skal der så på?
Jeg har ikke noget at udsætte på komforten, men lurer jo lidt på at vinterhjulene er 15 tommer med 195/65 R15.
Jeg har også kigget lidt efter test af sommerdæk, men har ikke umiddelbart fundet noget om 16 tommer.
Hvad kan I anbefale?
Lidt rodet spurgt, beklager, men som nævnt er det ikke lige et af mine stærke områder.
Mvh Tom