Hej Morten
Jeg har lige oplevet samme problem på min V70 med træge punkter, hvor man skal have godt fat i rattet for at dreje. Dog uden symptomerne fra servosystemet.
Min første reaktion var at skifte servoolie (husk grøn CHF og ikke aut. gear olie) samt tårnlejer og gummiskålene fjedrene hviler i.
Det løste heller ikke problemet for mig.
Efter at have søgt rundt på diverse volvo fora fandt jeg en der havde samme problem.
I mit tilfælde var det gennemføringen hvor ratstammen er ført ud i motorrummet. Der sidder en gummikappe bag pedalerne i førersiden. I toppen sidder et kugleleje der glider på selve ratstammen. Se billede længere nede. Lejet sidder i en krave i toppen af nr. 14 på billedet.
- image.png (278.23 KiB) Vist 7045 gange
Ratstammen er ikke specielt godt beskyttet, så min var godt rusten i overfladen. Ratstammen bevæger sig en smule op og ned ved kørsel, hvorfor trægheden periodisk kan forsvinde hvis lejet kører i sit "spor".
Det er "nemt" at komme til inde fra.
-Gummimanchetten har en krave som foldes op
-Fjern stor metalclips der holder manchetten tæt mod karosseriet
-Træk manchetten op så du kan komme til rststammen hvor lejet kører (det tykkeste punkt)
-Nu kan du nemt mærke om ratstammen er ok. Der er sandsynligvis et spor i ca. Midten og resten er ujævnt.
-Slib med sandpapir til rust og urenheder er væk. Jeg startede med k100 hvor det var værst og sluttede af med k450
-Påfør et godt lag fedt for at det glider bedre og dels for at beskytte mod ny rustdannelse.(men ikke alt for meget, det samler skidt)
-Kræng lejet ud af toppen af manchetten og tjek om det ser ok ud. Jeg rensede mit med trykluft og gav det fedt. Mit mod rakte ikke til at adskille ratstammen og skifte det.
-Til slut samles det hele i omvendt rækkefølge.
Jeg har nu kørt et par 1000km uden problemer, så det løste mit problem. For mig tog det en god halvanden time og lidt udstrækning efterfølgende... Det er ikke den mest komfortable arbejdsstilling
Håber det kan hjælpe dig også
Mvh. Jesper
Tidligere:
2008 V70 III 2,5T aut benzin
2002 V70n 2,4 aut benzin 140hk, km 345.000