Hej Alle
Jeg har haft lidt forskellige problemer med forvognen på min nyligt indkøbte V70.. Det løser sig stille og roligt, men har brug for lidt råd og håber venlige sjæle herinde vil give jeres besyv med.
Der kommer en knirkelyd omkring fuldt ratudslag mod venstre, som jeg nu ved en tur på liften har identificeret til at komme fra tandstangen. Prøvede af afmontere manchetten og selve tandstangen ser også lidt rusten og træls ud.
Lyden kan opleves på videoen her https://youtu.be/A2SHG9WPstM
Desuden snakker den også lidt i fortøjet ved kørsel, som jeg tidligere har beskrevet i en anden tråd, hvor mange gode råd er kommet, ikke alle er prøvet endnu og lyden er der stadig. viewtopic.php?f=4&t=13275
Jeg kan dog efter i dag udelukke bærearme, kødben (stabilisatorstænger).
Min kammerat der er mekaniker undrede sig dog over, at der ikke var meget "spil" i styrestængerne - i selve leddet mellem tandstangen og hjulophænget. Der plejer ifølge ham at være en større vandring. Desuden giver den en metallisk lyd når man rykker i den. Har også taget en lille video af lyd og vandring (beklager kvaliteten) https://youtu.be/_rmwaMl-12E
Så det jeg har behov for hjælp til er:
1: Hvilken tandstang skal man købe? Kan læse herinde at kvaliteten er meget svingende, men kan ikke helt finde ud af om nogen har fundet noget der virker? Er det bare den tunge vej ned til Volvo og købe originalt?
Som jeg læser det er fordelen ved at kæbe originalt, at det er en komplet tandstang med sporstænger osv, så det hele bliver skiftet id. Er det rigtigt forstået?
2: Er vandringen og lyden fra styre/sporestængerne normal, eller kan det være her lydene fra fortøjet stammer fra? Det er samme vandring og lyd i begge sider.
Håber I kan gøre mig lidt klogere på det, så jeg forhåbentlig snart kan blive knirkefri
Bedste hilsner, Jesper