Side 1 af 1
Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
fre maj 20, 2016 17:56 pm
af Bigfool
Ved godt at der er mange indlæg vedr. dette emne og mange forskellige bud på årsager, men jeg prøver alligevel.
Fik nye originale skiver og klodser på foran for ca. 8.000 KM siden men for et par måneder siden begynder bilen at ryste foran og i rattet ved nedbremsning, når man kører mellem ca. 70 og 110 km/t, men ved ca. 60 km/t og nedefter er der intet at mærke. Den bremser ikke skævt og bremserne har netop været adskilt for tjek af calibre og glidestyr, hvilket virker perfekt. Når bilen er på lift drejer forhjulene fint rundt uden særlig friktion og skiverne er visuelt uden misfarvninger - Ser faktisk stadig ud som nye. Det har ikke noget med afbalancering af fælgene at gøre, da symptomerne er ens på såvel vinter- som sommerhjul.
Hvad kan der være galt?
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
søn maj 22, 2016 23:58 pm
af Klågem
Tjek dine styre og bærekugler.
Bremserne kan godt blive skæve hvis man holder stille med varme bremser og holder tryk på bremsen.
Men så skal de også være ekstremt varme.
Sjældent med skæve Volvo skiver.
Jeg har haft en meget kraftig nedbremsning fra 230 til 80 hvor skiverne nærmest var rødglødende uden at de blev skæve
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
man maj 23, 2016 8:32 am
af Claus
De bagerste bremser ka også give rystelser.
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
tirs maj 31, 2016 8:06 am
af Gyzz
Jeg havde rystelser i min "gamle" 850, T-5R, og det viste sig mod al forventning at være bagskiverne, jeg var ellers overbevist over at det ikke kunne være bagfra det kom, men sådan bliver man klogere.......heldigvis
hvordan ser dine bremser ud bagpå !!!
KM
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
fre jun 03, 2016 10:37 am
af Bigfool
Bære- og styrekugler er nu gennemgået og der er ikke noget at komme efter.
Jeg har ikke fået gennemgået bagbremserne, da det under det seneste tjek virkede usandsynligt, men det må jeg få gjort snarest.
Én har fortalt mig, at det kan være et defekt forhjulsleje og at jeg skulle prøve at køre på et bremserullefelt, for at se om der er stor forskel på forhjulenes bremseeffekt ....?
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
søn jun 05, 2016 0:12 am
af johqui
Tak for oplysningerne. Har lidt af samme problem. Mine skiver foran er originale fra december men de bagerste er gamle. Så vi får se.
Johnny
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
søn jun 05, 2016 21:29 pm
af jimDK
Der er en anden mulighed som også kan give noget der føles som skæve skiver:
Der kan opstå områder på skiverne som har en anden friktion end resten af skiven.
Hvis man har bremset hårdt ned og holder bremsen trykket ned (typisk hvis bilen har automatgear og er i D, for at undgå den triller afsted),
så kan belægningen/limen fra bremseklodserne vist sætte sig på skiverne, så man får et område på skiven som har en anden friktion end resten af skiven.
De næste mange gange man bremser, vil det opleves _næsten_ som om skiverne er skæve.
Jeg har oplevet det et par gange, det er forsvundet af sig selv efter en uges tid.
Når bilen er bremset næsten helt ned, kan man mærke på bilen at den bremses mere på et bestemt punkt, den pulserer lidt i sin bevægelse.
Det giver svage vibrationer, men ikke så voldsomt, så det passer ikke helt på symptomerne.
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
søn jun 12, 2016 0:11 am
af Ulrik Friis
Det jeg har oplevet med skæve skiver foran var forårsaget af hængende kalibre. Ikke ret meget men nok til at skiverne blev meget varme og til sidst blev skæve.
Det viste sig, at glidepindene i kaliberne kørte gennem en gummibøsning som gav for stor modstand. Rust bag bøsningen klemte gummiet mod glidepinden. Rusten blev fjernet, gummibøsningerne skiftet hvorefter det hele fungerede som det skulle.
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
ons jul 27, 2016 20:04 pm
af johqui
Jeg har fået skiftet de bagerste skiver og rystelserne er væk nu.
Johnny
Re: Skæve bremseskiver foran, V70N 2007
:
tirs nov 29, 2016 18:52 pm
af Bigfool
Nå, skylder selvfølgelig at følge op på indslaget: Fik monteret helt nye originale skiver foran i begyndelsen af august og alle symptomer/vibrationer har været væk lige siden. Bilen har derefter vel kørt ca. 3.500 km., så jeg vil stadig tro, at de gamle var blevet skæve, på trods af de også er originale. Men alt i alt, selv om jeg er blevet fattigere, er det nu meget behageligt igen, at bremse ned fra høj såvel som lav hastighed, (som man jo også forventer af en Volvo)
- Tak for jeres input