Side 1 af 1

2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: man maj 22, 2017 20:30 pm
af jesperf
Hej alle

Jeg fik i sidste uge 4-huls udmålt og sporet bilen. Årsagen var dels at det ikke var sket i min ejertid (1,5 år) og dels, at rettet ved kørsel ligeud sad en anelse skævt, forstået på den måde, at rettet var drejet en anelse til venstre.
Bilen var i øvrigt retningsstabil mv.

Jeg forklarede værkstedet ovenstående ved indlevering..

Efter sporingen trækker bilen ret meget til højre, hvis man "slipper" rattet, og jeg skal generelt kompensere for at bilen kører ligeud - ikke specielt fedt!

Jeg fik en rapport med, der umiddelbart ser ok ud. Men hvis der sidder en kyndig, der ud fra rapporten kan se hvad der er galt, kunne det være rart at bidrage værkstedet med et hint om løsningen. Den skal til 2. Forsøg i morgen, hvor jeg håber de kan rette det op.

Giv gerne et besyv, ellers vil jeg sætte min lid til, at de får det fikset. :-)

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: tirs maj 23, 2017 9:03 am
af Kingo
Det er sgu dejligt arrogant at de bonn'er dig for en udmåling og justering - men prøvekører den ikke lige....

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: tirs maj 23, 2017 10:04 am
af jesperf
Ja det var også min umiddelbare tanke. Men de stoler åbenbart blindt på deres grej... ;-)

Opdatering:
Nu har de haft bilen forbi igen, og den var ude af justering. Den blev stillet ind og efterfølgende prøvekørt, hvor den nu trækker den modsatte vej. Mekanikeren kløede sig gevaldigt i håret over den, og i samme øjeblik ringede en anden kunde og brokkede sig over resultatet af sporing.

Værkstedet har nu bestilt en kalibrering af målegrejet, og bilen skal afsted igen i næste uge.
Det er så festligt når man skal afsted (forhåbentlig kun) 3 gange for at få lavet noget så simpelt. Men 3. gang må være lykkens gang.

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: tirs maj 23, 2017 18:46 pm
af Volvo4life
Har tidligere fået sporet flere biler uden problemer men...

940eren fik ny kugler fornyeligt og skulle spores. Efter 3 forsøg fik jeg pengene igen og bedt om at prøve et andet sted.

Og der et ikke mange justeringsmuligheder på sådan en gammel traktor.

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: tirs jul 04, 2017 17:42 pm
af jesperf
Så har bilen været afsted endnu en gang.
Efter en lang tur måtte jeg desværre konstatere at bilen fortsat trækker en del til højre, og at rattet fortsat sidder lidt skævt.

Jeg henvendte mig på værkstedet, der oplyste at de ikke gad bruge mere tid på det, og at jeg fik pengene igen.
Da det er småirriterende spurgte jeg ind til, om de havde konstateret slør eller andre problemer, der kunne være årsagen, men det var ikke tilfældet.

Nu er der booket tid hos et anerkendt dækcenter som flere kolleger har gode erfaringer med. Forhåbentlig kommer den til at køre ligeud igen.

Kan der være noget på bilen der er slidt som gør at den ikke kan spores ordentligt?

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing//LØST

Indlæg: tors jul 06, 2017 20:05 pm
af jesperf
Problemet er løst!
Dækmanden kunne godt forstå, at bilen opførte sig underligt. Hans maskine viste at 3 af 4 hjul stof vinklet forkert.
Godt håndværk er ikke sådan at kimse ad.

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: fre jul 07, 2017 11:34 am
af Strandvaskeren
Godt håndværk er altid en god ting, men med udstyr der måler forkert er det svært at være en god håndværker.

Har du udskriften fra det første værksted efter de fik justeret deres udstyr? Minder målingerne om det der blev målt det nye sted?

Hvis maskinerne første og andet sted er enige om målingerne, så må konklussionen vel være at gutten med skruenøglen det første sted ikke ved hvad han laver.

En anden mulighed er, at gutten det første sted har styr på tingene, men fordi maskinen fortæller det forkerte, så indstiller han meget omhyggeligt dine hjulvinkler forkert i forhold til det maskinen fortæller ham.

Re: 2002 V70 2,4 aut: Problem efter sporing

Indlæg: fre jul 07, 2017 18:28 pm
af jesperf
Jeg har rapporten efter de fik justeret deres udstyr, og ifølge resultatet på rapporten var den indenfor værdierne.
Men - de låste ikke rattet og tog det umiddelbart lidt på slump.
De de justerede den 3. gang efter at have fået kalibreret deres udstyr, tog de sig end ikke tid til at prøvekøre bilen efterfølgende, når der nu havde været problemer.

Det er selvfølgelig svært st sige om det er deres grej, men han virkede ikke specielt kompetent.

Dækmanden gjorde arbejdet til UG. Rattet blev justeret ind med vatterpas, og efter justering blev den tjekket en ekstra gang.

Moralen er vel blot at en sporing ikke blot er en stangvare, men at det kræver grundighed og udstyr der er korrekt kalibreret.

Jeg er meget overrasket over hvor meget ballade en forkert sporing kan lave. Den var mildest talt levende før den blev rettet korrekt ind.