Maling af stålfælge

Styretøj, bremser og sikkerhed - herunder hjul.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Maling af stålfælge

Indlægaf oakey » fre okt 20, 2017 16:00 pm

Hej,
Emnet er maling af stålfælge, - vådlakering eller pulverlakering.
Er der nogen der har erfaringer med vådlakering vs pulverlakering af stålfælge?
---
Jeg har ledt efter emnet på Volvosnak, men ikke fundet noget.
Jeg har ledt bredt på nettet og fundet mange forskellige holdninger.
--
Baggrund:
Da jeg købte min V70T P26/2007 fulgte der 3 sæt hjul med:
Et sæt Rial Murago 18" x 8" med slidte dæk (de sad på bilen)
Et sæt originale Volvo 17" Orestes med slidte dæk
Et sæt 16" stålfælge med gamle (2011) dæk.

Da bilen blev købt i foråret 2016 valgte jeg at få Orestes fælgene testet for skævheder (OK) og derefter pulverlakeret hos DTL Pulverlakering Aps i lille Skensved. Resultatet var fremragende, - jeg havde bedt dem om at lakere fælgene i den koksgrå metallic farve som Rial fælgene havde. De kom med en løsning:
Pulverlakering med den ønskede farve og derefter en vådlakering med metallic klarlak.
Det fungerede perfekt og der er ikke spor af ridser eller stenslag på den yderste klarlak efter to somre.
--
Vinterhjulene fik en sæson mere, men nu skal de 16" stålfælge der fulgte med bilen lakeres og der skal ny gummi på.
Dæk er afmonteret og fælgene er blevet sandblæst hos Gladsaxe Metalsliber i Slangerup for DKK 150 pr. stk.
Der er ingen spor af rust i svejsningen mellem kernen og fælgen, - super job.
Indtil de skal males står de indenfor, sandblæst stål er meget følsom overfor fugt og ruster meget gerne.

Jeg har indhentet nogle tilbud for både vådlakering og pulverlakering.
Som jeg forstår det er vådlakering af fælge stort set den samme process som lakering af bilplader bortset fra at man anvender en anden laktype.

I det tilbud jeg fik vedr. pulverlakering blev det fremhævet at stålfælge skal grundes før de kan blive pulverlakeret.
Derfor kræver leverandøren DKK 100 mere for at lakere en stålfælg end en alufælg.

Mit spørgsmål står ovenfor, men bliver for en sikkerheds skyld gentaget her:
Er der nogen der har erfaringer med vådlakering vs pulverlakering af stålfælge?

/oakey
Nu:
S60T aut. P24 2005
V70T aut. P26E 2008
Før:
850T aut. st 1996, 940T st 1998, 850 st 1994, 240 st 1988, 240 van 1981
Ford Granada Van 1973, Renault 4L 1969, VW T2 1970, Morris Mascot 1970, Renault 4L 1962, - alle rustet op.
oakey
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 803
Tilmeldt: tirs maj 12, 2009 13:20 pm
Geografisk sted: 5km nord for Roskilde

Tilbage til Styretøj, Hjul og Bremser

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 9 gæster