Hej
Hermed et lidt forsinket eller for tidligt indlæg i forhold til årstiden.
Jeg har netop været på impulsiv skiferie med et sæt udtjente vinterdæk. De fik lov til at køre en sidste sæson, selvom de nok burde være skiftet. Jeg regnede alene med en sædvanlig dansk “vinter”.
Jeg overtog vinterdækkene med bilen. Et sæt Nexen Winguard Sport i 205/50 R17, der ikke kan anbefales til mere vinterlige forhold, hvor sne og is er en del af pakken. Snekæderne var heldigvis med og måtte i brug indtil flere gange.
Så nu er jagten gået ind på nye vinterdæk.
Jeg har ud over mine 18” sommerhjul to sæt fælge, begge originale. Hhv. 18” odysseus og 17 Tucana
https://bit.ly/2J7mI9c
https://bit.ly/2F07dL7
Valget går derfor på om vinterdækkene skal være 245/40 R18 eller 225/50 R17. I den forbindelse tog jeg fat i hhv. Michelin og Continental Danmark for at få vejledning. Begge anbefaler til min store overraskelse den bredeste dimension (enten conti at-850 eller Michelin Pilot Alpin Pa4). Dette begrundet med, at et bredere dæk har plads til flere lameller som giver et bedre vejgreb. Bremselængden bliver forkortet mens styrepræcisionen og kørekomforten bliver forbedret. Alt i alt er de brede dæk ifølge begge producenter særligt stærke om vinteren.
Det stikker jo lidt imod FDMs generelle råd.
https://fdm.dk/alt-om-biler/udstyr-sikk ... -til-bilen
https://fdm.dk/nyheder/bilist/2018-10-t ... bedre-fast
Men hvad tænker I? Skal man gå med producenternes anbefalinger, eller prøve lykken med et godt bredt vinterdæk.
(De vil selvfølgelig først blive indkøbt til efteråret, men jeg vil benytte lejligheden til at få shinet det sæt fælge jeg skal bruge op i løbet af sommeren - det andet sæt vil blive solgt).