Side 1 af 1

Nødhjul XC40

Indlæg: tirs aug 15, 2023 15:29 pm
af Lars
Hej

Vil gerne have et nødhjul i bilen i stedet for lappesættet, der fulgte med. Som ekstra sikkerhed på de lange ture i Sydeuropa.

Har spurgt hos Autohuset Vestergaard og her er prisen 6000,- for nødhjul 125/85 R18 samt hjulnøgle, donkraft og skumindsatsen til disse.
Oven i hatten var han ikke sikker på, at hjulet passer på min bil, som kører på 235/55 R18. Og hvis ikke det passer, tager de det ikke retur.
Synes prisen er helt håbløs. Har kigget omkring på nettet, men synes det er svært at finde det rigtige. Havde håbet at finde et i Sverige måske.

Nogen, der har et godt bud. Volvo XC40 T4 190 hk 2019

Mvh Lars

Re: Nødhjul XC40

Indlæg: ons aug 16, 2023 10:11 am
af nj
Diameter på nødhjulet er ca. 7% mindre end hjulene på bilen.
Om det er ok ift. differentiale m.m. ved jeg ikke noget om, men synes ikke det er godt.

Re: Nødhjul XC40

Indlæg: tors aug 17, 2023 6:25 am
af Lars
Nej, jeg kan godt se, at det er en anelse mindre.
Jeg ved heller ikke om det betyder noget, men tør ikke tage chancen.
6000,- er alligevel omtrent fire gange så meget som jeg regnede med, så måske jeg bare skal droppe ideen?

Re: Nødhjul XC40

Indlæg: tors aug 17, 2023 9:58 am
af nj
Der er jo selvfølgelig nok ikke plads til det, men ellers kunne du jo finde et brugt eller nyt hjul i samme størrelse som der sidder på bilen.
Donkraft og hjulnøgle kan nok findes i f.eks. Biltema.

Re: Nødhjul XC40

Indlæg: tors aug 17, 2023 15:58 pm
af V70-Roskilde
Jeg ville nok bare anskaffe et almindeligt hjul der passer, en hjulnøgle (og et jernrør til at bruge som forlænger for møtrikkerne kan sidde ret hårdt spændt) samt en donkraft. Og lægge det i hjulbrønden hvis der er plads, ellers i bagagerummet.

Re: Nødhjul XC40

Indlæg: tors okt 19, 2023 8:49 am
af Hovn
Fik en ny XC40 i april. Vidste godt at bagagerummet var småt, tænkte at det går nok. Men nu er det begyndt at irritere mig. Så Det med at lægge et hjul i bagagerummet på en XC40, det går ikke. Så er der jo ikke plads til mere. Om der kan være et 18” under pladen i baljen, ved jeg ikke.