Hej forum
Min ellers dejlige S70´er har fået en ny lyd.
Når man drejer rattet kommer der en knirke/knase/skrabe-lyd fra "ude-ved-venstre-forhjul"
Det er IKKE hjulet der skraber på. Det er også ved moderate styreudslag. Hvis man kører rundt (f.eks. i en rundkørsel) er der ikke noget at høre sålænge rattet står stille, men ved enhver ændring af styreudslaget kommer lyden.
Jeg har bilen oppe på en donkraft, og haft hjulet af, men kan ikke se noget unormalt. Jeg prøvede endda at starte motoren og dreje på rattet, men der er selvfølgelig ikke noget at høre, når der ikke er belastning på. Jeg gav alle samlinger og led et par pust med noget smøremiddel på spray, men det hjalp intet.
Jeg kan tænke følgende ting som mulige støjsyndere:
1) Top-fastgørelsen af fjederbenet
2) Fjederen arbejder i fjederskålen
3) Stabilisatorbolten
4) Styrestangen eller nærmere sagt dennes fastgørelse
5) Andet ?
Tør nogen komme med et bud på hvad jeg skal skifte ?
MVH Peter C: