Rust (Volvo Amazon)

Fra rustreparation til sædejustering.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Rust (Volvo Amazon)

Indlægaf Riis » lør jun 24, 2006 22:03 pm

Jeg har et rustproblem med "tagrenderne" der løber rundt over sidevinduerne. I begge ender er de rustne.

Hvad gør jeg ved det?
Jeg kan ikke selv lave nogen form for pladearbejde, men burde jeg fjerne det eksisterende rust, grunde og male det?
Eller bør jeg sende den til en fagmand med det samme?

Billede

Billede

Gode ideer modtages gerne - er lidt i tvivl om det er en dårlig idé at fjerne al rusten uden genetablere den nederste del af "tagrenden".
Selvfølgelig ikke som en permanent løsning, men at betale mig fra at få rusten lavet ligger ikke "ligefor" for en mand på SU :)
Søren Riis
Vejle
Volvo Amazon B20A
Riis
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 22
Tilmeldt: fre jun 23, 2006 20:06 pm
Geografisk sted: Vejle

Indlægaf Gæst » søn jun 25, 2006 1:44 am

Hej du!
Først: At du kører Amazon giver dig MANGE Volvo point! ;-) - Men når det så er sagt, skal du også have et helt og ærligt direkte svar:

Efter alt at dømme på dine billeder, så er rusten i dine tagrender temmelig fremskreden! Du skal huske på en god tommelfinger regel omkring rust: Du SER kun 10%!
Hvis først du for alvor tager fat i dine tagrender, vil du sikkert opdage at de er rådne og jeg vil tro at en væsentlig del kan brækkes af som var det knækbrød!

Udfra billedet af den foreste højre tagrende - siger min erfaring mig, at der helt sikkert har været forsøgt udbedret rust omkring din forrude-ramme engang og derfor skal du allerede nu forberede dig på, at går du først i gang (om du gør det selv eller får en fagmand til det) - vil du meget hurtigt opdage, at opgaven er langt større end du tror.
Du har rust i dør-rammen - du har rust i "skulderen" under din siderude bag - og du har voldsom rust i tagrenderne... Jeg VED godt det er hårdt og brutalt, men jeg kan bare ikke lade den slags være usagt: Tag en grundig og HELT FRI FOR FØLELSER! vurdering af, hvor meget mere din Amazon er rusten! - Hvis rusten i tagrender og hvad der fremgår af billederne er DET ABSOLUT eneste rust på din bil - jamen så spar op - få det lavet! - Ingen grund til at gøre noget ved det førend at du får det lavet helt igennem færdigt.
MEN! - taler billederne for en generel stand på din Amazon, så glem det, glem det, glem det!! Kør i din Amazon - nyd den, og få en masse oplevelser med den! Er du så om et par år helt sikker på, at du stadig skal have dig en dejlig og lækker Amazon - så prøv lige at tjekke priserne på super-fine Amazoner i f.eks. Sverige! - Du KAN IKKE tilnærmelsesvis renovere en Amazon til lige så fin stand, som du kan gå hen og købe dig én for! FÆRDIG BASTA og hvis du ikke vil høre, vil du KUN opdage, at det var alt for dyre lærepenge!

Jeg ved godt at det kan være svært, hårdt og uden respekt for dine følelser - men jeg ER helt igennem ærlig og pakker intet ind - Jeg har haft de første 15-20 Amazoner selv.. Tro mig..

:-)

(Når dine tagrender er så rustne som de er, så skal du tænke på, at tagrenderne opstår som følge af, at 3 karosseri-plader mødes, foldes og svejse-logges sammen - Ergo er en reparation DØD-svær, kræver masser af snilde men også at man må gå hårdt til værks).
Gæst
 

Indlægaf Riis » søn jun 25, 2006 8:56 am

Tak for svaret.

Det er ikke det eneste sted at bilen er rusten, men det er klart det sted hvor det er værst.
Jeg havde en mekaniker til at tjekke den igennem for 3 mdr. siden (før syn), og han sagde at ud over de tagrender var der ingen slemme ting.
Billeder af maskinen ses her: http://pics.riisonline.dk/amazon

Mit "problem" med bilen er, at den har tilhørt min nu afdøde bedstefar (har fået bilen som arvegods) og derfor har jeg et ret specielt forhold til bilen.

Har du nogen anelse om hvad det vil koste at få en fagmand til at kigge på sagen? Evt. en der kan anbefales i Horsens-området?
Søren Riis
Vejle
Volvo Amazon B20A
Riis
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 22
Tilmeldt: fre jun 23, 2006 20:06 pm
Geografisk sted: Vejle

Indlægaf Gæst » søn jun 25, 2006 11:03 am

Hej igen!

Puha - Godt du ikke blev helt ked af det - Jeg fik måske svaret på dit indlæg en anelse hårdt og kontant! :-)

Jeg forstår helt klart at andet end hard-core kalkulation kan spille ind for valget af, hvad man skal gøre ved f.eks. en bil - jeg vil også gerne understrege, at jeg bestemt ikke synes at du skal skrotte den eller noget i den stil!
Mit svar var baseret udfra de fakta jeg havde at arbejde med - og meget væsentligt nævnte du, at du ikke selv kan udbedre sådanne opgaver og at du heller ikke har den helt fornødne pengepung. Disse to ting ER helt essentielle og skal være de mest vægtende argumenter i, hvordan/hvorfor/hvilken retning du skal handle!

Jeg har kigget på dine billeder af bilen. Jeg kan se det er en 69 eller 70 model. Disse modeller er desværre altid en anelse mere rustne end de noget tidligere Amazoner - og det fremgår da også, at bilen tidligere HAR fået lavet pladearbejde og at den ikke er helt rust-fri NU. Hvis jeg nu går udfra, at det "vi" skal tage stilling til, er hvordan DU med din situation, skal "opføre" dig med din Amazon de næste par år:
- Erkend at bilen vil blive DYR at sætte i fin stand! Brug istedet dine små penge, på at selv lære at rode lidt med bilen - altså: Tag fat på små afgrænsede opgaver ad gangen og lær på den måde lidt om, hvordan tingene hænger sammen - tag dine tagrender, fjern råt og brutalt alt løst rust - tag f.eks. en roterende stålbørste og vær så ikke bange for at gå hårdt til værks! - Når der ikke er mere løst rust, vil du formentlig stå med en noget hullet og knap så køn tagrende! -Find noget grundmaling der påstår (!!) at kan smøres på rustne overflader og grundmal så der hvor du har fjernet rusten. Slut af med at pensel-male med en lak-farve! Dette er vigtigt! - Grundmaling vil IKKE holde til noget som helst, så der skal sluttes af med lak der forsejler lidt! Gør dig allerede NU klart, at den beskrevne "reparation" her, ALENE tjener at gøre tingene lidt pænere! - Det holder IKKE og vil langsomt fortsætte at ruste og om 1-2 år vil det igen se grimt ud!
En fagmand - pladesmed - skal bruge mange timer på opgaven (altså hvis han skal udskifte al rusten plade!) - og det vil SLET IKKE ende med at "hæve" kvaliteten" på bilen - og det vil efter min bedste overbevisning være nærmest spild af penge. Hvis du derimod havde til hensigt at splitte bilen helt ad og gennemgribende renovere den til con cours - så havde det sin berettigelse. Det er meget muligt at det lyder brutalt, men sådan er det bare! Desværre! Væn dig af med at drømme, du SKAL være realist når det kommer til gamle biler, rust og genoplivning.

Din bil har sorte plader - en skøn ting! Din bil ser hædderlig ud og kan med små midler forbliver hædderlig et par år endnu! Hvis du selv investerer tid til bilen og sætter dig ind i almindelig vedligeholdelse, så kan du holde den kørende fint OGSÅ til relativt små penge - men gør nu det, at du sætter til side (uanset hvor far-agtig jeg nu lyder!) - gamle biler kan overraske og skrider en ting som bremser - så koster det hurtigt 2-5.000,- alene i materialer.
Pludesligt i morgen begynder benzintanken at lække - eller bøsninger i bærearme skrider og skal skiftes - jamen! - når først tingene er gamle kan du ikke regne med, at en opgave er afgrænset til problemet - bøsningerne er skredet, ja, men bærearmen sidder så rustent fast, at den alligevel må skæres af og så opdager du, at fjederskålen er gennemtæret af rust og skal skæres af vangen og da du gør dét, falder kofangerbeslaget sammen af rust.. Jamen! - Sådan ER det med gamle halv-gående biler..

Op med humøret!! Hæng dig ikke i de mindre kosmetiske ting, som rustne tagrender - lær bilen at kende og som tidligere skrevet - har du senere stadig mod på, at finde en rigtig fin Amazon - så kan de af og til findes i Sverige i nuværende prisleje omkring SEK 30-40.000.

Med DKK 25-30.000 herhjemme kommer du INGEN vegne ved renovering.

Du SKAL se bort fra følelser og KUN se på en iskold kalkule - kan det betale sig? - Nej? - Så gør det IKKE!

Vejret er skønt i dag! - Ud og køre en tur til havnen efter is! :-)
Gæst
 

Indlægaf Jeppe » fre jun 30, 2006 14:07 pm

Hej Søren


Jeg her nu ikke helt enige med de tidligere svar. Jeg mener ikke du skal nøjes med at koldt beregne om det kan betale sig..... For så skal du slet ikke køre Amazon. Amazonen er jo en vogn modsat en ny billig blikdåse, og det er da fedt at køre i en rigtig vogn.

Især med din Amazon som er arvegods, er der mere end bare et kold regnskab for om man skal lave den. Personligt ville jeg glemme "alle" de fine Amazoner i Sverige. For det første er priserne stortset det samme som i DK. For det andet kan man ikke se alt på billeder, så du komme til at bruge en del penge på at komme op og se på en, som du så alligevel ikke ønsker at købe. Og til sidst er det jo ikke gratis at få den indregistreret i DK. Så hjemtransport, afgift og plader mm, løber snildt i over 10.000 kr.

Så få den gamle Amazon synet, og find en der kan lave den i fin brugsstand eller om omregistrere den til veteranstatus og sæt nogle år af det til få den lavet i, efterhånden som der er råd.
Og husk så at passe på den, og stil den ind om vinteren. Så holder den længst.


Mvh

Jeppe
Brugeravatar
Jeppe
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 395
Tilmeldt: tors feb 16, 2006 11:54 am
Geografisk sted: Viby J.

Indlægaf Riis » lør jul 01, 2006 22:54 pm

Først og fremmest - tak for svaret.

Volvo'en blev synet sidst i 2005, så den er da på vejen i mindst 2 år endnu. Den er ikke indregistreret som veteranbil, da min far mener det er meget "sundt" den skal igennem syn hvert 2. år - så sådan er det blevet :)
Desuden står den altid i garage, men bruges i ny og næ af min far/mor som 2. bil - den kører dog ikke mange kilometre om året.

Jeg ville gerne have den restaureret, men som sagt mener jeg ikke at jeg har evnerne til at gøre det selv. Har nogle af jer kendskab til nogle, som evt. kan hjælpe mig?
Det bliver dog ikke aktuelt lige med det samme, da jeg er nødt til at komme gennem mine studier før jeg har råd til det :)
Søren Riis
Vejle
Volvo Amazon B20A
Riis
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 22
Tilmeldt: fre jun 23, 2006 20:06 pm
Geografisk sted: Vejle

Indlægaf Gæst » fre aug 11, 2006 22:37 pm

Hvis du har brug for hjælp.
Har været pladesmed ved Volvo i 16 år.

Volvo er min store lidenskab, og dette kan sefølgelig laves med det rette håndværk, 22663683.
Gæst
 

Indlægaf mikaelmtb » man aug 28, 2006 21:05 pm

Jeppe skrev:Hej Søren


Jeg her nu ikke helt enige med de tidligere svar. Jeg mener ikke du skal nøjes med at koldt beregne om det kan betale sig..... For så skal du slet ikke køre Amazon. Amazonen er jo en vogn modsat en ny billig blikdåse, og det er da fedt at køre i en rigtig vogn.

Især med din Amazon som er arvegods, er der mere end bare et kold regnskab for om man skal lave den. Personligt ville jeg glemme "alle" de fine Amazoner i Sverige. For det første er priserne stortset det samme som i DK. For det andet kan man ikke se alt på billeder, så du komme til at bruge en del penge på at komme op og se på en, som du så alligevel ikke ønsker at købe. Og til sidst er det jo ikke gratis at få den indregistreret i DK. Så hjemtransport, afgift og plader mm, løber snildt i over 10.000 kr.

Så få den gamle Amazon synet, og find en der kan lave den i fin brugsstand eller om omregistrere den til veteranstatus og sæt nogle år af det til få den lavet i, efterhånden som der er råd.
Og husk så at passe på den, og stil den ind om vinteren. Så holder den længst.


Mvh

Jeppe


Jeg er så enig med dig Jeppe! :D Hold bilen i brugsstand, og engang når du så har tid og råd så få bilen skilt af og bygget flot op igen!

Kig evt forbi til Kolding Volvotræf her i næste weekend (1-3- sept) der kan du evt få noget netværk og kontakter til dele og diverse! Det vil lette dig meget!

Og du kan sagtens holde en Amazon på SU, hvis du feks får en veteran forsikring på koster den jo stort set intet, samt du har den gode kvart vægtafgift! Og holder du bilen i fornuftig/ sikker stand er veteran-status med 8års syn jo kun med til at spare dig for tiden med at køre til/ fra syn (+ penge til staten).

-Jeg har lært, at når du sidder og planlægger arbejdet/ økonomi på din gamle Volvo, så gang resultet med tre! Så har du en god ide på hvad det koster i tid og penge! Men ellers husk at nyde din gamle vogn, det er altid noget sjovere at kunne køre i det man bygger, frem for at starte med at splitte det ad i atomer!

-Lidt svar i øst og vest herfra! :)
Mvh
Mikael
Volvo 544 Sport 1959
Volvo 544 SII 1959
Volvo 544 1964 Racerbil
Volvo 210 1966 Herregårdsvogn
Volvo Amazon 121 1969

Chevrolet 1948 Coupé, kustom
Brugeravatar
mikaelmtb
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 35
Tilmeldt: søn aug 27, 2006 22:45 pm
Geografisk sted: Århus / Sønderborg


Tilbage til Karosseri og Interiør

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 14 gæster