Side 1 af 1

Automatisk vindue oprul løst

Indlæg: man jul 17, 2017 12:35 pm
af Eran74
Til alle jer der har problemer med at automatisk vindue oprul ikke virker (vinduet ruller op men fortsætter ned igen så snart det er oppe). Problemet skyldes at vinduet går så stram i gummilister at vinduestyringen tror der er en finger i klemme. Det kan løses ved at sprøjte godt med siliconespray ind i gummilisten hele vejen rundt i karmen der hvor vinduet går ind i gummilisten ( i siderne og foroven). Når gummilisten er smurt bliver den blød og glattere og vinduet glider bedre og automatisk vindue oprul fungere igen. Det løste problemet hos mig på begge mine fordøre. Siliconespray kan købes hos alle autoudstyr forretninger som f.eks Thansen.

Re: Automatisk vindue oprul løst

Indlæg: ons jul 26, 2017 12:50 pm
af Claus
Godt gået og tak for info.
Det er et område alle kan være med. Og kan man ikke finde ud af det, så læser man nok heller ikke volvosnak :D :D

Re: Automatisk vindue oprul løst

Indlæg: ons jul 26, 2017 22:14 pm
af Anders_H
Jeg sprøjtede silikone på dørenes gummilister med det resultat, at sand og støv klistrede fast og slider på lakken. Pas på dine vinduer ikke bliver ridsede.

Re: Automatisk vindue oprul løst

Indlæg: ons jul 26, 2017 22:36 pm
af Peter_C
Det kan også være at det er top-dødpunktet der er gået ud af sync. og skal resettes.

Nøgle i Pos. II
Rul vinduet ned og mens det er på vej ned hiver man vinduets (Door Module) 25A sikring ud fra sikringsboksen.
Isæt sikringen efter et sekunds tid
Rul vinduet op og hold knappen oppe min. 5 sek efter vinduet er nået helt op

Vupti. Toppunktet er nulstillet/syncroniseret/resat eller hvad vi nu skal kalde det

MVH Peter

Re: Automatisk vindue oprul løst

Indlæg: tors jul 27, 2017 0:32 am
af Ulrik Friis
Nu nævnes det ikke hvilken bil der er tale om, men gummilisterne på min bil har en velouragtig overflade der vender ind mod vinduet. Hvis det er slidt ned skal man sikkert smøre det, men jeg ville nok anskaffe et par nye lister.

Re: Automatisk vindue oprul løst

Indlæg: tors jul 27, 2017 22:23 pm
af Eran74
Det er en S60 2006
Jeg har skiftet listen i en af de bagerste siderudder og gummilisten her kostede over 900 kr. Men her blev den skiftet fordi den krøllede og og forsvandt i dørhammer. Jeg formoder listerne er dyrere foran og jeg kunne ikke være sikker på at en ny gummiliste ville løse problemet. Ja de er velour-agtig lister og der er der hvor jeg har sprøjtet. Når de ha suget lidt af silikonen kan man tørre det overskydende af.
Jeg har prøvet at resette både manualt og med Vida uden resultat. Først da listerne blev smurt blev problemet løst.