Hej forum,
Jeg har en utæthed ved forruden på min Amazon. Det drejer sig om, at det drypper ind i øverste venstre hjørne, når det regner. Jeg har haft inderlisterne af, for at se om kanten skulle være tæret i karroseriet. Det er den heldigvis ikke. Det er måske den gamle tætningsmasse, der er blevet gammel og sprød.
Jeg har læst mig til, hvordan man afmonterer alulister, gummilister og rude, men kan ikke gennemskue hvor svært det måske er?!?
Gummilisten ser fin ud hele vejen rundt, og kanten er ikke plastret til med polyeutanfugemasse e.lign.
Spørgsmål:
Er det svært at afmontere og genmontere rude, gummi m.m.
Kan man gøre det alene?
Hvad er bedst egnet som tætningsmasse?
Er det overhovedet nødvendigt at afmontere det hele, eller er der et fif til hvordan man tætner det, uden det ser hæsligt ud bagefter?
På forhånd tak!
Søren