Britterne bruger at vokse deres luftkølede VW rats hvert år til forår efter en grundig rensning, men et af problemerne er ifølge forskellige fora at det er svært at opdage begyndende gennemtæring og få det repareret. Jeg regner selv med at forsegle min 1302 - patina / rat looker med bivoks når den kommer på plader.. måske først næste år.. (alt efter hvor meget tid jeg skal bruge på den volvo jeg leder efter med lys og lygte)
Det er et heldags eller flerdagsarbejde at få vokset sådan en ru bil så det dækker fornuftigt, men på en rigtigt varm sommerdag inde i skyggen kan det lade sig gøre. Lad dåsen med voks stå i solen, og bilen i skyggen. Det er ret hårdt sådan rent fysisk, men det er noget af den mest fleksible overfladebeskyttelse man kan få uden det koster en bondegård og/eller er giftigt at arbejde med.
Jeg har med succes forseglet et sæt chrom-kofangere til en Mercedes 123 der var begyndt at have flyverust inde i kofangeren. De har ligget i laden i 4 år nu og er ikke rustet videre overhovedet. Jeg brugte en blanding af hjemmelavet opvarmet linoliefernis med lidt bivoks i.
Den eneste ulempe ved voksen er den matte og lettere "sticky" overflade bilen får. Den ændrer sig efter temperatur og kører man på grusvej (som jeg gør) så har man meget hurtigt en fin safari lys brun bil

Den er sværere at vaske og smider man den i vaskehal skal man overveje at genforsegle... så det er MEGET arbejde for et "sjovt" projekt.. meen.. har man tiden og gåpåmodet.. så kan alt lade sig gøre

Jeg syntes personligt at sådan en "ægte" brugspatina med slidt lak omkring indstigning og falming på de store flader er federe end sådan en "fake" komplet "rustbehandling" men det er jo smag og behag.
mvh
Jan