Hej
Bil: Volvo V70 2,5 (193 HK) - 1997
Har et lille problem. Jeg har afmonteret en gammel mobiltlf. som sad (limet viste det sig) fast i den højre revne mellem "træ" fronten ved radio/AC og sidebklædning på højre side af kardanboksen. Montøren (læs grovsmed) der i sin tid monterede holderen til telefonen har anvendt en virkelig god lim, til gengæld har han også brugt rigtig meget. Det korte af det lange er, at limen er gået i forbindelse med plastikoverfladen og har ødelagt kanten på sidebeklædningen og også lidt på "træ"fronten. Så spørger jeg, kan man skifte denne side beklædning forholdsvis let, eller er det som jeg frygter, at man skal afmontere både rat og 1000 andre komplicerede ting fordi hele det nederste del af instrumentpanelet er en stor sammenstøbt enhed fra dør til dør.
Jeg forsøgte at vedhæfte et foto, men det kræver åbenbart færdigheder på programmørniveau så det må I undvære.
Håber naturligvis på et et svar der indledes med "Nej nej, det er pærelet, du skal bare..........."
Mvh. Niels Chr.


