Jeg døjer med lidt skramlen og raslen i instrumentbordet. Det forekommer kun når motoren er ved at være så tilpas varm, at der åbnes for diverse spjæld og varm luft sendes ind i kabinen. Det stopper efter 10-15 sekunder.
Uden at vide ret meget om det, lyder det som om en spjældmotor kæmper lidt for at åbne spjældet og den skal nok skiftes.
Hvor mange spjældmotorer sidder der egentlig i instrumentbordet og er de til at komme til? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan klare opgaven og var hos Autohuset Vestergaard i Svendborg i dag og forhøre mig på en pris. Værkføreren regnede med omkring 3000 for fejlsøgning og udskiftning af én spjældmotor.
Jeg synes at den pris er lige til den stramme side. Er der nogen der kender et godt værksted i det sydfynske, der vil kunne klare udskiftningen til en lidt mere fornuftig pris?
Jeg har før haft et par dårlige oplevelser med Vestergard og hælder helst ikke flere penge i deres kasse hvis jeg kan undgå det
mvh
Lars


