V70 - 01 - Startmotor tørner ej - Startspærre - LØST

El-systemet, instrumenter (herunder de mekaniske) - strøm og teknik.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

V70 - 01 - Startmotor tørner ej - Startspærre - LØST

Indlægaf JAT » fre jun 07, 2019 19:28 pm

Kære forum,

Her starter der en længere historie - gider du ikke læse, kan du springe ned til

--- OOO ---

Umiddelbart efter fix af ABS print og pumpe, træffer jeg så den dumme beslutning, at tage min BMW nøgle og sætte den i ratlåsen på Volvoen, som man nu gør, når man skal ud og køre, det virkede ikke :roll: .

Jeg skiftede til Volvo original nøgle, men kunne nu ikke få Volvo nøglen fysisk ind i ratlåsen.

Well - nu var gode dyr rådne, men hjælpen (Claus igen) var nær, så vi besluttede at "brække" låsen op. Det var meget besværligt at fjerne de to knækbolte - sikkert også meningen .... :shock:

Inden frakoblede vi stel på batteriet. Og undervejs frakoblede vi "de små stik" under Airbaggen i forbindelse med afmontering af rat og lys / blinker arme.

Efter stort set at have skilt ratlåsen ad, kunne nøglen pludseligt komme i låsen, bilen kunne starte og køre, så det gjorde jeg. Det gik fint et par dage, så jeg blev nok lidt overmodig.

I øvre kælder under Lyngby Storcenter gik den #€#"€"#"#"! lås i udu igen. Nu kunne jeg godt sætte nøglen i, men kunne ikke dreje den en millimeter .... Bilen var nu ratlåst.

Nå, men eftersom låsen jo var brudt op, gik jeg over i Johannes Fog og købte en 13 nøgle og et par Torx skruetrækkere, så jeg kunne løsne ratlås palen fra ratstammen.

I med (Volvo!) nøglen - en skruetrækker i bundstykket og dreje, så kunne jeg endelig komme afsted igen. :D

Godt og trygt hjemme - parkerede jeg i indkørslen - skiftede, smurte og servicerede forbremser - alt gik fint.

--- OOO ---

Ud og teste de nye bremser. men bilens startmotor nægter nu at tørne rundt.

Symptomer:

Fejlmeddelelse om noget airbag og kør til service - og trekant.
Alle kontrollamper lyser som de skal ved "nøgle" i position I og II, men motor lampen bliver på - de øvrige slukker.
Startmotoren rør sig ikke i position III
Hører relæ lyd (et lille relæ, sådan noget blink relæ agtigt) når jeg aktivere til position III

Nu har jeg så læst her på VS og checket følgende:

Batteri har masser af power - ladet i 24 timer (100 A batteri)
Checket sikringer i motorrummet (Startmotoren)
Afmonteret og knipset lidt til lille startmotor relæ i sikringsboksen (Vist nr. 4 af de store)
Fundet, afmonteret og "motioneret" den lille ledning (monteret med spadestik) der går op til startmotoren - tæt på det kraftige røde kabel.
Checket sikringer i kabinen
Banket lidt på "store" startrelæ (solenoid?) og på selve startmotoren.

Lad mig lige rekapitulere:
- Der ER strøm nok
- Jeg har rodet MEGET i startnøgle området
- Tror strømmen går fra "det lille" startrelæ ned til det kraftige startrelæ, men VED det ikke

Måske fejlen ligger i det kraftige relæ - solenoiden - der trækker startmotoren eller i selve startmotoren ... der har aldrig været problemer før - så vidt jeg ved.

Umiddelbart tænker jeg:
Check af "lille" startrelæ
Check af "stort" startrelæ
Check af startmotor.

Er det gode tanker - hvis ja, hvordan gør jeg det?
Der er sikkert noget jeg har overset - hvad er det?

PS: Har endnu ikke Vida / Dice kodelæser ... er på vej ...

Bilen kørt små 200.000 km.

Hvad tænker i kære VS venner ...
Sidst rettet af JAT ons jun 12, 2019 23:52 pm, rettet i alt 4 gange.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf Claus » lør jun 08, 2019 14:17 pm

Det er lidt op af bakke.
Måske startspærren har lidt overlast.
Venlig hilsen
Claus

_____________________________________________________________
Tidligere 242, 245, 245 igen, 940, S70, V70 ll AWD, Nu V70 lll 2,5T, VIDA DICE. PPC 3.
Suppeleret med en lille Renault Clio 2 fra 2008
Claus
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2927
Tilmeldt: søn nov 07, 2010 10:29 am
Geografisk sted: Vedbæk. Nordsjælland

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf JAT » lør jun 08, 2019 15:01 pm

Claus skrev:Det er lidt op af bakke.
Måske startspærren har lidt overlast.


Tak for svar :-)

Ja - jo, men virker startspærren på startmotor og relæ?

Synes at der "nogle" der siger den kun virker på benzin / tænding. Hvis det er rigtigt burde den jo kunne snurre startmotoren rundt alligevel.

Iøvrigt forstår jeg, at hvis startspærren træder i kraft - så skulle fejlmeldingspanelet fortælle noget ligende "Startspærren aktiv". Det gør det ikke.

Og endelige, så har den jo i princippet startet uden problemer flere gange efter vi skilte det ad.

Jeg må prøve at måle lidt på strømmene fra tændingslås til startmotor - desværre ligger multimeteret i sommerhuset !!! - så lige nu checker jeg stelforbindelser og renser "den lille ledning" til startmotoren.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf Claus » søn jun 09, 2019 7:43 am

Prøv at kortsluttet det lille stik på startrelæet med den store plus på det samme relæ.
Så skal startermotoren tørne. Det gøres nemt med en lille skruetrækker.
Venlig hilsen
Claus

_____________________________________________________________
Tidligere 242, 245, 245 igen, 940, S70, V70 ll AWD, Nu V70 lll 2,5T, VIDA DICE. PPC 3.
Suppeleret med en lille Renault Clio 2 fra 2008
Claus
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 2927
Tilmeldt: søn nov 07, 2010 10:29 am
Geografisk sted: Vedbæk. Nordsjælland

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf JAT » søn jun 09, 2019 11:58 am

Claus skrev:Prøv at kortsluttet det lille stik på startrelæet med den store plus på det samme relæ.
Så skal startermotoren tørne. Det gøres nemt med en lille skruetrækker.


Se DET skal prøves :D - tak.

Fik igår renset det lille stik på "det store" startrelæ, det der sidder lige ved siden af startmotoren. Synes ikke det så så galt ud, men fik dog renset stikket, klemt stikket lidt sammen og slebet stikket på startrelæet lidt. Uden nogen effekt.

Har også renset stelforbindelse fra stel til motor, både i motorrum og ved batteriet.

Undre mig over at lyset i instrumentpanelet (speedometer, omdrejningstæller, benzinmåler osv) ikke lyser i nøgle position I, men fint lyser i position II. Advarselslamper virker dog fint, så det er altså baggrundsbelysningen der udebliver, men måske det er sådan altid. Nogen der har lagt mærke til det?

Og checket alle sikringer en gang til.

Så når jeg kommer hjem fra sommerhus skal der "kortsluttes" på startermotor og checkes lille relæ i sikringsboksen i motorrummet.

Tak for idé og input - medens vi venter på ratlås og dørlås fra svensk hugger, samt Vida / Vice fra Kina og to "tomme" klapnøglehuse - ligedes fra Kina. Det er ikke kedeligt at blive Volvo ejer.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf Tomsen » søn jun 09, 2019 17:34 pm

Ka ikke lige se om det er prøvet, men har du prøvet ta kortslutte starteren?

Jeg har oplevet noget lign. på min s60 2001.
Kørte hjem fra arbejde og om aftenen ville den tørne starteren.
Viste sig at være dårlig stel på starteren, men kørte fint rundt ved kortslutning direkte på starteren.
Volvo V70 2,4 D5 2004
Mercedes R320 2007

Tidligere biler:
Volvo S60 2.4T 2001
Audi A4 Avant 1,8T
Tomsen
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 346
Tilmeldt: fre nov 16, 2007 18:31 pm
Geografisk sted: 4100 Vigersted

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf JAT » søn jun 09, 2019 20:33 pm

Tomsen skrev:Ka ikke lige se om det er prøvet, men har du prøvet ta kortslutte starteren?


Hej Tomsen,

Tak for input.

Jeg har nu prøvet at "kortslutte" - nærmere forbinde store røde kabel på starter, med kontrol ledningen på starter (den lille grøn/røde) - og starteren kører fint rundt. Så starteren er OK, nu går jeg baglæns for at checke relæet FMA4 som sidder i sikringsboksen i motorrummet.

Tænker at det vist er præcist det som Claus også foreslår - altså at forbinde "store røde kabel" på starteren med den lille ledning på starteren.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ikke

Indlægaf JAT » man jun 10, 2019 23:20 pm

Så ...

Blev starter tjekket: Virker
Startrelæet tjekket: Virker
Startrelæet har 12,4 V på ben 30

Har prøvet at finde rundt i V70 II wirediagram og testet bundstykket i tændingslåsen.

- Det virker som om, at polen S, som er forbundet med en gul ledning, er den der skal sende kontrolstrøm til relæet (via ECM systemet). Netop den ledning, ser ud til kun at få strøm, når bundstykket trykkes lidt ind. Måske sker det ifm at nøglen drejes til position III - altså start.
Men virker gør det det ikke.

Hmmm - tror det går over mine evner.

Planen er lige nu, at vente til at jeg modtager ny ratlås, montere den, med ny nøgle antenne (startspærre) - og så spændt dreje den nye nøgle.

Nogen der har nye input til områder der bør tjekkes? Ellers står den på Autohuset i Espergærde, med mindre der er nogen herinde der vil fraråde det.

Jeg vender tilbage med mere info, når jeg har testet ny ratlås.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød

Re: V70 - 2001 - Startmotor tørner ej - startsp. LØST

Indlægaf JAT » ons jun 12, 2019 23:50 pm

Godaften i VS forummet.

Jeg tænker, at rækken af personer, der med tilbageholdt åndedræt, har læst min lidelseshistorie nu er spændt på at høre hvordan det gik med ny ratlås.

Og ved I hvad - det gik rigtigt fint.

Kort fortalt, viser det sig, at vores såkaldte startspærre virker rigtigt fint !

Efter at have monteret ratlås med bundstykke og antenne til startspærren, var det med store forventninger jeg stak den nye nøgle i ratlåsen og drejede. Teknisk var det rart, at nøglen rent faktisk kunne dreje, men meget fustrerende at startmotoren kun tørnede i 3 - 4 forsøg uden at starte motoren. Jeg prøvede rigtigt mange gange - med og uden "bundgas" - ind i mellem opildnet af en forsigtig antydning af start.

Tjekkede batteriet, det havde åbenbart tabt en del strøm, så det skulle først lades op. Læste en masse her på VS om volt og vores batterier - og kunne godt se, at mit batteri var tæt på "døden" - sølle 11,7 V var der tilbage.

Efter 7 timers opladning, kunne jeg ikke vente længere. Nøgle i position II - minus kabel på minus pol. Dreje nøglen til start - desværre det samme som før. Øv. Troede faktisk, at det var den nye startspærre antenne, der var dårlig, men pludselig slår det mig, at nu havde jeg jo sat en ny lås i Volvoen. Ny nøgle og dermed også en ny transponder.

Tænk hvis transponder koden ikke blot skulle til startspærre antenne, men helt ned til et computer modul - et eller andet sted i karrosseriet? Så gik det jo ikke at anvende den nye transponder i den nye nøgle - det virker jo i så fald kun med den gamle transponder SAMMEN med den nye nøgle.

Den teori skulle efterprøves.

Jeg viklede derfor mine nye nøgler ind i sølvpapir, for at skærme for evt. signaler fra den nye transponder - og satte min gamle nøgle helt hen til ratlåsen da jeg drejede nøglen.

Den startede simpelthen bare øjeblikkeligt.

Fantastisk ... Kørte en tur, kom hjem igen - testede 2 gange til - det virkede bare helt perfekt.

Så NU tror jeg sørme, at det er overstået.

Tilbage står blot, at få de gamle transpondere bortopereret fra gamle nøgler og sat over i nye klapnøgler, sammen med nye nøgleklinger. Og så lige få fjernet noget med en Airbag fejl - som jeg desværre fik sat, da jeg glemte at tage stikket minus polen.

Og ind i mellem har jeg også fået renset, smurt og skiftet til helt nye bremser på forakslen. Også de virker rigtigt fint.

Igen - tusind tak for input og opbakning :D

Efterskrift: Måske - MÅSKE - havde Claus ret ... han nævnte noget om at startspærren kunne ha lidt overlast og jeg var i tvivl om, om startspærren virkede på startmotoren. Det gør den sikkert også, men bare ikke hver gang. En del af gangene, hvor nøglen blev drejet om til position III - så forblev startmotoren ganske død, andre gange kunne den godt tørne rundt, men som sagt - uden at motoren sprang i gang.
Venlig hilsen
Jacob

Volvo V70 II - 2.4 - 140 HK - 2001 - Man. gear
JAT
Moderat bruger
Moderat bruger
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre maj 10, 2019 23:16 pm
Geografisk sted: Allerød


Tilbage til El-system og Instrumenter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 3 gæster