Side 1 af 1

Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: ons okt 25, 2017 12:05 pm
af PerRøntved
Hejsa

Jeg er den heldige ejer af en Volvo V40 fra 02, og skal nu igang med anden vinter sæson i bilen, og undre mig til stadighed, om det er mig der er helt fatsvag, eller kan det passe, at det ikke er muligt at sætte blæseren til at afdugge foruden uden at slå klimaanlægget til ?

Her er et billede af mit instrument panel, vælger jeg at stille den midterste knap på i klokken tolv position, starter klimaanlæget i afdugningsfunktionen, dvs med blæseren på fuld gas.

Håber der er en der har et par kloge ord :-)

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: ons okt 25, 2017 12:23 pm
af Peter_C
kan det passe, at det ikke er muligt at sætte blæseren til at afdugge foruden uden at slå klimaanlægget til ?

Det kan man heller ikke i min mors S40 af samme årgang så det er vist som det skal være.
Jeg tror tanken er at HVIS du vil blæse på forruden, må det være fordi der er dug, og hvis der er det, fjernes det bedst ved at tænde for klima så det gør anlægget automatisk for dig.

starter klimaanlæget i afdugningsfunktionen, dvs med blæseren på fuld gas.

Der er fordi du har blæserhastighed på "Aut" ... du kan stadig styre den ved at manuelt vælge hastighed ... men i fortsættelse af ovenstående logik fra "ham der har kodet ventilationsanlægget" så skal duggen jo fjernes hurtigst muligt = fuld knald på blæseren

MVh Peter

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: ons okt 25, 2017 13:15 pm
af PerRøntved
Tak for hurtigt svar :-)

Det giver god mening at duggen skal fjernes ASAP, men gad nu godt man kunne afdugge uden klimaanlægget skulle kører med :lol: :lol: :lol:

Vh.Per

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: ons okt 25, 2017 19:05 pm
af Klågem
PerRøntved skrev:Tak for hurtigt svar :-)

Det giver god mening at duggen skal fjernes ASAP, men gad nu godt man kunne afdugge uden klimaanlægget skulle kører med :lol: :lol: :lol:

Vh.Per

Klimaanlæg afdugger meget hurtigere end en normal blæser.
Derfor tænder det.

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: ons okt 25, 2017 21:31 pm
af Kingo
PerRøntved skrev:Tak for hurtigt svar :-)

Det giver god mening at duggen skal fjernes ASAP, men gad nu godt man kunne afdugge uden klimaanlægget skulle kører med :lol: :lol: :lol:

Vh.Per


Hvorfor?

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: tors okt 26, 2017 2:45 am
af Ulrik Friis
Først lidt termodynamik. Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Køler man varm luft ned kondenserer fugten og bliver til vand. Kold luft kan have en høj relativ luftfugtighed, men når den bliver varmet op falder den relative luftfugtighed. Den absolutte luftfugtighed er imidlertid den samme. Man kan aflæse luftens relative luftfugtighed med et hygrometer eller man kan se forskellen på temperaturen og dugpunktet. Hvis forskellen er lille, altså temperaturen er 20 grader og dugpunktet er 18 grader, så er luften fugtig. Hvis forskellen er stor fx 10 grader (20 hhv 10) så er luftmassen tør.

Airconditioning trækker fugten ud af luften ved at køle den ned. Derfor er der som regel også fugtigt i A/C systemet i instrumentbrædtet, og når man sætter blæseren på ryger denne fugtighed op på forruden.

Når ruderne dugger er det fordi luften inde i bilen indeholder mere fugt end temperaturen udenfor bilen "tillader", derfor kondenserer luften når den kommer i kontakt med den kolde rude og danner dug.

Kan man så pudse ruderne med noget, som gør dem dugfri? Ja, det kan man godt, men inden man gør det, skal den indvendige side rengøres helt i bund. Selvom vi har pollen- og kulfilter, som opfanger forurening, så slipper der alligevel dampe igennem som sætter sig på ruden. Men den værste synder er instrumentbordets plastik, som jo er lavet af olie og som afgiver "fedtede dampe", som sætter sig på indersiden af forruden. Især når solen har bagt ned på instrumentbordet. Rens først ruden med noget ruderens uden ammoniak, da ammoniak går i forbindelse med ruden (som jo også er af plastik) og gør den mælkehvid med tiden. Rens derefter med sprit, fx isopropanol men husholdningssprit er også godt. Så skulle ruden være fri for belægninger. Så kan man smøre et antidug middel på, og hvis ikke man har sådan noget, kan man smøre tandpasta på, som virker ligeså godt. Men det kræver noget gnubben med mikrofiberkluden.

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: tors okt 26, 2017 15:40 pm
af PerRøntved
Indlæg af Kingo » ons okt 25, 2017 21:31 pm

PerRøntved skrev:
Tak for hurtigt svar :-)

Det giver god mening at duggen skal fjernes ASAP, men gad nu godt man kunne afdugge uden klimaanlægget skulle kører med :lol: :lol: :lol:

Vh.Per


Hvorfor?


Fordi mit klimaanlæg ikke kører helt stabilt :wink:

Re: Indstilling af kabineblæser i Volvo 2002

Indlæg: tors okt 26, 2017 15:41 pm
af PerRøntved
Og tak for tippet Ulrik :-)