Det er ikke Windows 7 der er problemet men browseren Internet Explorer. Windows 7 kan køre IE 10 og 11, og disse to browsere skal indstilles specielt for at kunne køre VIDA.
Det kommer også lidt an på hvilken udgave af VIDA man kører. Jeg kan ikke huske hvor det skiller, men jeg mener det er omkring 2011 versionen, at den har problemer med IE 10 og 11.
XP kan køre med IE 8, (som højeste version) hvor det hele spiller fint. Hvis ikke man skal bruge computeren på nettet er denne kombination glimrende. Og undgå Skype eller andre programmer, da Skype og nogle andre programmer blokerer port 80 på computeren, så VIDA ikke kan læses af computeren.
Selve VIDA programmet afvikles som en webapplikation på computeren, så i princippet er det som om man kigger en hjemmeside igennem, men denne hjemmeside hostes altså på ens egen computer, der fungerer som en webserver. Man har i VIDA lavet en hel masse Java programmering, som godt kan drille. Måske skal man gå en version eller to tilbage fra den pt. gældende version (7.55). Java opdateringer kan ikke nødvendigvis køre Java programmering, som er lidt ældre og Java er altså ikke 100% bagud kompatibel. Måske skal man tilføje "localhost" (uden anførselstegnene) i security settings i Java installationen før det spiller.
Men det kan lade sig gøre

Men har man sidste udgave af VIDA kan den fint afvikles på en W7 med IE 10 eller 11. Man skal bare indstille browserens kompatibiltet: Åbn Internet Explorer, Klik på tandhjulet i ø.h. hjørne, i menuen find Indstillinger for kompatibilitetsvisningog klik på den. Her indtaster man "localhost" (uden anførselstegnene) i Tilføj dette websted og klikker på tilføj. Luk boxen og luk browseren. Start browseren og tjek at localhost står som et websted der (altid) skal vises i kompatibilitetsvisning.