Jeg skiftede for nyligt pærer i klimapanelet på min S60'er og da det var done skrev infopanelet noget i stil med "SRS/Airbag fejl, service straks!".
Det undrede mig lidt, da jeg ikke har været i nærheden af noget airbag relateret, så jeg googlede og fandt en tråd på et eller andet forum med en der havde samme problem. Folk i tråden kom med detajlerede beskrivelser af hvordan vedkommende skulle skille førersædet ad og udskifte airbag, men midt i det hele var der en der spurgte "Har du haft klimapanelet ude og huskede du at pille polerne af batteriet inden du gik i gang?". Det viser sig åbenbart, at hvis man klikker multistikkene bagpå klimapanelet fra uden først at hive klemmerne fra batteriet, så kvitterer bilen med at erklære airbagfejl. Så vidt så godt..
Nu er det dog sådan, at jeg ikke gider betale Volvo for at nulstille fejlkoder hver gang jeg skifter pærer i et instrumentpanel, så jeg susede på ebay og købte mig en Dice dims, en af dem med fire forskellige farver lysdioder, da de efter sigende skulle være bedre end dem med 4 blå dioder.
Problemet er, at jeg kan sagtens få min bærbare til at snakke med Dice, men jeg kan ikke få Dice til at snakke med min bil. Jeg har prøvet at installere Vida i en virtuel maskine på min linux bærbare, der var fin forbindelse til Dice'n, men Vida gider ikke forbinde til bilen. Så skiftede jeg disken i den bærbare ud til en anden og installerede Windows 7 direkte på uden noget virtuelt (min Dice boks er en 2014D og kræver IE9 og Win7), det hjalp ikke en skid. På med en 32 bit Windows 7 i stedet for en 64 bit 7'er, stadig fin forbindelse til Dice'n, men nul forbindelse til bilen. Jeg har også downloaded en færdig konfiguration som virtualbox fra en svensker, det giver præcis samme resultat, fint hul igennem til Dice'n fra computeren, men nul hul igennem til bilen. Den orange lampe der indikerer kommunikation mellem Dice og bilen forbliver slukket (bortset fra når jeg laver en test på forbindelsen til Dice, der blinker alle 4 lamper).
Nu er jeg der hvor jeg vil spørge om der er en på Sjælland der har et fungerende vida/dice setup og gider lege? Jeg gad godt prøve om mit setup kan "detecte" din bil og om dit setup mon virker med min dice dims eller mit setup mon virker med din dice? Lige nu ved jeg ikke om det bare er min bil der er stædig og nægter at snakke med nogen eller om det er min dice der er defekt eller om det er min computerkonfiguration der er helt i hampen. Så gad godt vide om dit setup kan snakke med min bil eller mit setup kan snakke med din bil, hvis altså du er i humør til den slags. Jeg kvitterer gerne med et par flasker pressede druer eller hvad der nu skal til..