Side 1 af 1

Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: lør dec 17, 2016 21:15 pm
af Claus Hansen
Nå, min bagrudevisker holdt pludselig op med at fungere. Jeg søgte på diverse forums og fandt den mest populære fejl, hvis man kan sige det, var at ledningerne var knækket. Det var mine ikke, jeg kunne høre tikkende lyd når viskerren skulle være igang. Sikringen også OK.

Det er jo snekkedrev så man kan ikke dreje akslen udefra og dermed finde ud af hvad der er galt.

OK, så må vi igang med en større operation.

Afmonterede visker arm. Demonterede baklædning på bagklap. Afmonterede visker motor, 3 torx skruer. Testede med 12 V på de tre lednigner til visker motoren, Sort, gul og hvid. Ingenting. Afmonterede bagpladen på viskermotoren. Tandhjul (snekkedrev) så fine ud. Afmonterede sprinklerrør som går igennem akslen. AFmonterede plade over elektronikken forsigtigt med skruetrækker, den er klemt på plads.

Derefter bliver det lidt tricky. Printpladen kan forsigtigt løftes op, men pas på, der sidder konnektorer der forbinder til selve motoren. Derunder sidder to poler til selve motoren. Jeg skilte drevet i gearkassen ad, så udgangsakslen kunne dreje frit. Testede motoren med et batteri (min 12V laboratoriestrømforsyning kunne ikke levere strøm nok). Du kan bare sætte et par ledninger fast på bilens batteri (jeg brugte et par elastikker fra køkkenet) og bruge dem til at teste med. Motoren snurrede lystigt rundt i begge retninger! OK, så var det jo akslen mellem motoren og visker armen. Hvis den altså kunne dreje, hvad den ikke kunne. Aha, fejl fundet.

Jeg satte et par møtrikker fast på visker armen, tog fat med 13mm nøgle og prøvede at dreje den rundt.
Den rørte sig ikke.
Gav den et skvis WD40 og ventede et minut eller to.
Stadig ingen bevægelse selvom jeg tog godt fat.
Endnu en skvis WD40 og vente et par minutter.
Lille bitte bevægelse når jeg tog rigtig godt fat. Ca 1 mm.
Endnu en skvis WD40 og vente et par minutter.
Prøver igen, meget lille bevægelse...
Endnu en skvis WD40 og vente et par minutter.

osv...

Efter to Tuborg (man har vel et velforsynet værksted):

Endnu en skvis WD40 og vente et par minutter.
Nu kører den fint hele vejen rundt, kan drejes med lillefingeren på 13mm nøglen.
Giver akslen en god gang fedt fra spraydåsen, flere gange så det kan løbe godt ind.
Montere printpladen igen.
Samle gearkassen igen.
Montere sprinklerrøret.
Montere bagpladen igen 7-8 torx, i forskellige størrelser...
Montere det hele i bilen igen.
Forbinde 3 polet stik. Teste. Bingo! :D

Det var så det.

Det er nok en god ide at give akslen en gang olie eller fedt en gang om året fra nu af.

Hvad mon en autoriseret forhandler ville have gjort? Ny visker motor og en time eller to? 2000-3000, eller mere...

Re: Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: lør dec 17, 2016 22:27 pm
af Strandvaskeren
Stærkt indlæg, tak for opskriften - også selv om min bil ikke har bagrudevisker.

Re: Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: lør dec 17, 2016 23:26 pm
af Anders_H
Godt indlæg.
Men er det ikke beskrevet mange steder, at det er akslen, der sætter sig?

Re: Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: søn dec 18, 2016 1:12 am
af Klågem
Jeg havde samme problem på vores v70.
Der splittede jeg også motoren ad. Og bankede akslen ud. Den sleb jeg med fint sandpapir og gav den rigtig meget fedt.
Samlede det hele. Og så kørte den perfekt igen.
Der ligger en video på YouTube der viser hvordan

Re: Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: søn dec 18, 2016 11:00 am
af Kingo
Her er en tråd med lidt erfaringer om bagrudevisker problemer - viewtopic.php?f=6&t=8487&start=0&hilit=Bagrudevisker

Re: Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: søn dec 18, 2016 22:23 pm
af Claus Hansen
Jeg ledte også efter noget på Youtube men kunne ikke finde noget. Bare for sjov, er der nogen der har et link?

Re: Bagrudevisker virker ikke - løsning!

Indlæg: søn dec 18, 2016 23:42 pm
af Klågem
Claus Hansen skrev:Jeg ledte også efter noget på Youtube men kunne ikke finde noget. Bare for sjov, er der nogen der har et link?

http://www.volvoforums.org.uk/showthread.php?t=71453
Sorry. Ikke YouTube
Men et andet forum