Jeg har en fjernbetjening til min S60.
Den har 4 knapper:
En der låser bilen op.
En der låser bilen.
En der tænder lyset så jeg nemmere kan finde bilen.
En der låser klappen til bagagerummet op.
Den sidste knap irriterer mig.
For det første synes jeg ikke jeg har brug for den. Hvis jeg klikker på den åbner klappen det halve af ingenting, hvorefter jeg typisk tager fat over nummerpladen for at løfte klappen - præcis samme sted hvor der i forvejen sidder en knap til at åbne klappen med, dvs. når jeg alligevel har fingrene der for at åbne klappen, så er det lige så naturligt at trykke på den knap i stedet for den på fjernbetjeningen.
Problemet er dog ikke at jeg finder knappen ligegyldig, problemet er, at jeg indimellem rammer knappen når jeg tager nøglerne op ad lommen. Det sker uden at jeg opdager det, så det er først når jeg sætter mig ind og starter bilen at jeg ser statusdisplyet sige "Bagklap åben", hvilket betyder at jeg må ud igen og smække den inden jeg kører.
Kan man i vida slå knappens funktion fra eller er jeg nødt til at gå mere fysisk til værk, enten ved at lodde knappen af eller lime den fast?