Løsning på airbag lampe der lyser

El-systemet, instrumenter (herunder de mekaniske) - strøm og teknik.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Løsning på airbag lampe der lyser

Indlægaf ulrikp » tors feb 23, 2017 18:21 pm

Til fremtidig erfaring for andre der måtte døje med dette problem, så har jeg omsider fået løst problemet med en airbag lampe der lyste og SRS warning i LCD'en på min V70 II (2001).

Udlæste flg. fejlkoder (med Autel EU702)

0128 : control module. Internal fault.
0034 : front left side impact protection (SIPS) bag. Resistance too high

Kunne læse mig til at typisk skyldes en af fire årsager, så gik dem efter én ad gangen sorteret efter nemhed, pris og hyppighed.

1. Ledninger under sædet
2. Lodninger i speedometeret
3. Airbag modul
4. Selve airbag'en.

1)
Mest hyppigt skulle være ødelagte ledninger under sædet. Jeg checkede dem, da det er gratis og nemt. Kunne ikke se noget der så forkert ud, så gik videre til næste skridt.

2)
Ofte skyldes det gamle lodninger i instrumentbrættet, som skal genvarmes for at få lodninger til flyde på plads. Der findes 3-4 stykker i Danmark som udfører denne reparation for ca. 2300-2500kr. Hvis man er god til at lodde er her en god artikel om fremgangsmåden:

http://stichl.at/2014/01/volvo-xc90-ins ... lf-repair/

På eBay kan man finde denne service til 1100-1200kr i England og 600kr i Ungarn. Man sender hele speedometeret, som de så fikser og tester på en dag eller to. Jeg prøvede én i DK, som dog måtte melde pas, da både LCD'en viste fejl samt den røde airbag-lampe lyste. Loddetricket skulle efter sigende kun virke hvis det kun LCD'en viser fejl. Halvdelen af pærerne i instrumentbrættet døde da jeg tog dem ud, hvilket er normalt, så skiftede dem alle sammen. Man skal bruge 4stk 1.2W, 4stk 2W samt 5stk 3W, alle 12V. Man genbruger soklerne og hiver dem bare ud og sætter nye pærer i. De glider og er små, men med en arbejdshandske på er de nemme at få ud. 2W'erne er sværest at opdrive, men Brinck kan skaffe dem og DBS lys i Glostrup havde dem på lager (varenr: 32011). De andre har T.Hansen/Biltema osv.

Det er ultra nemt at afmontere instrumentbrættet, alle burde kunne gøre det på 5 minutter. Masser af youtube videoer.

3)
Skifte airbag-styremodulet, som findes under midterkonsollen/armlæn.

Et nyt modul koster ca. 5-6000kr. Jeg fandt et på eBay til 220kr inkl. forsendelse (VOLVO S60 V70 S80 AIRBAG ECU SENSOR CONTROL MODULE UNIT 8646434 / 0285001254). Jeg sørgede for at finde et der var testet og garanteret fri for crash data. Data om udløste airbags lagres i selve modulet, så hvis det kommer fra en huggerbil med tidligere udløste airbags er det ubrugeligt. Glem alt om at få det nulstillet ikke besværet eller pengene værd. Danske huggere skulle have 1000-1300 for et tilsvarende og kunne ikke sige noget om historikken på de biler de var hevet ud af, så det var selvfølgelig for risikabelt. De autoriserede forhandlere jeg talte med, prøvede som altid at fylde mig med løgn om at det slet ikke kunne lade sig gøre at genbruge et modul fra en anden bil.

Udskiftning:
Først afmonteres minuspolen i baggagerummet. Man afmonterer det lille panel under anlægget og fjerner to skruer under dette. Derefter klipser man panelet omkring gearstangen af. Så fjerner man to skruer under gummimåtten i armlænsboksen. Panelet omkring gearstangen hives op over gearstangen. Panelet omkring parkeringsbremsen afmonteres og trækkes op over stangen. Der skal bruges lidt vold her. Panelet langs gulvet fra sædet til fødderne fjernes. Man drejer to store plastikskruer en halv omgang (ved sæddet der sidder godt i vejen) og så kan man skubbe panelet af. Hele midterpanelet trækkes lidt tilbage så man kan vippe hele dynen op. Der skal også bruges lidt vold (sørg for at forreste kant er under de to skruer vi startede med at fjerne). Modulet er dækket af en gummihætte man bare vipper af. Modulet holdes på plads af tre torx 30 skruer som sidder ad h..... til. Der skal tålmodighed og en masse banden og sværgen til. Stikket løsnes med en stor vippelås (det giver sig selv).

Installering foregår i omvendt rækkefølge.

De to gamle fejlkoder var nu væk, men lampen lyste stadigvæk og jeg havde to nye fejlmeddelser på OBD-scanneren.

00DA og en mere.

Viste sig at der skal uploades ny software til modulet som er specifikt for bilen - ikke bare modellen** Henrik fra Volvo genbrug i Hvidovre var en helt og fik købt nyt software fra Volvo, hvorefter han lagde det over på det nye brugte modul og slettede alle fejlkoder. Voila problemet var løst! Ingen airbag-lamper lyser og ingen fejlmeddelser. Kostede ca. 1500-1600kr at få gjort inkl. software der skulle købes fra Volvo.

** har læst om andre der bare klaskede et huggermodul i, slettede fejlkoder og var kørende. Ved ikke hvorfor det åbenbart kan lade sig gøre nogle gange, men selvfølgelig et forsøg værd.

Autoriserede Volvo-værksteder kunne selvfølgelig slet slet ikke udføre denne dataoverførsel med deres software og det udpenslede hvor meget spild af tid og penge det ville være og at jeg hellere skulle købe deres modul for 5000kr plus moms, plus upload af af software som de altså godt kunne overføre til et nyt modul. Altsammen rent løgn selvfølgelig. Hvis man var kørt til en Volvo-forhandler, uden at gøre noget selv, havde det nok kostet ca. 10.000kr alt inkl. Efter at have den skiftet ud én gang kunne jeg skifte den og samle det hele igen på ca. 30-40 minutter. Det skal siges at Henrik fortalte at det ikke altid kan lade sig gøre at få et brugt modul til at virke.


4)
Skifte selve airbag'en. Det billigste her er at finde et sæde med fra en hugger. På eBay går et læderføresæde for ca. 1000-1200kr. Et ryglæn (med airbaggen er billigere selvfølgelig). Nåede heldigvis ikke hertil, men spildte da en time eller to på at browse efter brugte sæder.

Alt i alt kostede det mig ca. 1700kr plus en OBD scanner til 500kr på dba (selvfølgelig) plus timers frustration, googling, ebay-søgning, telefonopkald, teknikerbesøg, 5-6 mistede salgmuligheder fra købere til min bil. Den øl jeg fejrer det med nu, er en af de helt fine ;-)
ulrikp
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør mar 21, 2015 15:07 pm

Re: Løsning på airbag lampe der lyser

Indlægaf gunsmoke » tors feb 23, 2017 20:23 pm

Hej Ulrikp
Tak for et godt og seriøst indlæg som kan hjælpe andre Volvosnakkere i samme situation.
Godt gået.
Venlig hilsen
Bo

Volvo S40 1.6D 2009
Volvo V70 2.5T aut. 2005
gunsmoke
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 420
Tilmeldt: lør mar 02, 2013 14:41 pm
Geografisk sted: Ringsted

Re: Løsning på airbag lampe der lyser

Indlægaf Kim S » fre feb 24, 2017 10:18 am

Fantastisk god stil dette indlæg :D tusind tak :D
Volvo V70 2,4T Aut. AWD 01
Kim S
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 180
Tilmeldt: man feb 01, 2016 17:06 pm
Geografisk sted: 2830 Virum

Re: Løsning på airbag lampe der lyser

Indlægaf Ulrik Friis » lør feb 25, 2017 12:15 pm

Tak for indlægget.

Lige et spørgsmål: Har du forsøgt at slette fejlkoderne via VIDA hos Volvo Genbrug?

Du skriver du bruger en Autel EU702, som jeg ikke mener kan læse Volvo netværksprotokollerne. Rigtig mange her på Volvosnak har en VIDA, som netop kan aflæse alle Volvoens computere samt nulstille fejlkoder.
mvh
Ulrik
V70 D5 Aut. 2002
Brugeravatar
Ulrik Friis
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 1877
Tilmeldt: søn okt 07, 2007 16:37 pm
Geografisk sted: Nord f. Kbh.

Re: Løsning på airbag lampe der lyser

Indlægaf ulrikp » lør feb 25, 2017 17:45 pm

Jeg Købte en Autel 702, netop fordi den skulle kunne slette SRS koder på Volvo - ihvertfald V70 II. Den kunne godt kommunikere med bilen, i den forstand at den kunne slukke SRS warning i et sekund eller to, hvorpå de så kom igen. Jeg er næsten sikker på at Henrik fra Volvo Genbrug forsøgte at slette fejlkoderne via sin software, uden held. Om det var en VIDA ved jeg faktisk ikke - det var noget software på en meget dyr licens fra Volvo. Han slettede nogle fejlkoder til sidst, men om de var relateret til modulet ved jeg faktisk ikke.
ulrikp
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør mar 21, 2015 15:07 pm


Tilbage til El-system og Instrumenter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Bigfool og 3 gæster