Side 1 af 1

Klimaanlæg V70N

Indlæg: ons jun 28, 2017 9:26 am
af henriksonne
hvad sidder der bag dette lille spjæld og hvilken funktion har det? Det lyder som om der sidder en lille blæser, men fordi der højst sandsynligt er kommet noget snavs eller lign ind i den, larmer det ret meget. Lyder som, når vi som knægte satte et stykke pap i hjulet på vores BMX´ere......
Nogen der har oplevet lignende og kender en løsning? Det forsvinder når man sætter en finger over, da lyden kvæles, men tænker ikke at et stykke tape er holdbar løsning.

Billede

Re: Klimaanlæg V70N

Indlæg: ons jun 28, 2017 9:59 am
af hans jørgen skov
Det må være føleren til klimaanlægget og der er en lille blæser derinde og en føler til temperaturen, hvis du blokker den vil den ikke kunne føle temperaturen i kabinen, hvis det er noget skidt der sidder i den kunne man jo forsøge at holde støvsugeren hen til den, men lad nu være med at spinne den op i fart det holder den nok ikke til, den sidder i et lille hus clipset på fra bagsiden vil jeg tro, på min sidder den nede ved siden af vippeknapperne så man kan komme op nede fra men der er sikkert ikke meget plads derinde

Re: Klimaanlæg V70N

Indlæg: tors jun 29, 2017 10:21 am
af Ulrik Friis
Hvis billedet er fra din egen bil, så kan du kan tage hele panelet ud og komme til blæseren bagfra.

Med et fladt plastikværktøj kan du klipse blyantsholderen ud. Her kan du komme til to torx 25 bolte, som du skruer ud. Pas på du ikke taber dem ned i konsollen.

Så kan du vippe panelet ud og til siden. Lad være med at fjerne stikkene bag på med mindre du har taget strømmen på bilen. Fjerner du dem med strøm på sætter den en masse fejlkoder, som bagefter skal slettes. Hvis ikke du har VIDA eller en PPC bliver det svært.

Det er selvfølgelig nemmest at komme til blæseren, hvis du kan tage panelet ind på et bord, så jeg vil anbefale du tager strømmen på bilen inden du går i gang:

1. Åbn bagklappen og vent til bagagerumslyset slukker. Så er bilen i sleep-mode.
2. Afmonter ledningen til minuspolen på batteriet.

Når du er færdig og har monteret klimapanelet sætter du strøm på bilen sådan:

1. Tændingsnøglen drejes om i II (altså alt tændt)
2. Tilslut batteriet igen.