Fejlkode P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

El-systemet, instrumenter (herunder de mekaniske) - strøm og teknik.

Redaktører: Anders_H, Hr. SmåSur, Kristian

Fejlkode P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

Indlægaf EsbenHC » tirs jun 19, 2018 15:29 pm

Hej Alle, jeg er ny her i Forum og håber at en af jer måske kan hjælpe med en fejl der er opstået på denne min første Volvo.

I min ellers fejlfri vogn er motorlampen pludselig begyndt at lyse. Jeg har selv en MobilScan fejlkode udlæser og den siger at fejlen er P2542 Lavtryk-brændstof system sensor signal for højt. Bilen kører ellers helt normalt.

På engelsk hedder koden Low pressure Fuel System sensor Circuit High.

Når jeg Googler dette, finder jeg at fejlen kan skyldes et (delvist) stoppet benzinfilter eller en defekt lavtryks-sensor på benzintilførslen, evt. en dårlig elektrisk forbindelse til denne lavtryks-sensor som sidder et sted på benzinrøret mellem tanken og højtrykspumpen som jo sidder ved motorens topdæksel.

Jeg startede derfor med at ville få benzinfilteret skiftet hos den lokale mekaniker som plejer at være OK til mit behov, men mekanikeren siger så nu at filteret sidder inde i tanken og at det vil tage flere dage at skifte da hele tanken så skal afmonteres (!)

Jeg vil derfor spørge om nogle herinde ved :

1) Er det rigtigt at filteret sidder inde i tanken, og hvis ja er det så fordi at det som på visse Forder er beregnet til at vare hele bilens levetid og derfor ikke skal skiftes ? Er det korrekt at hele tanken skal af osv. så det tager lang tid i givet fald at skifte filteret ?

2) Ved nogen hvor Lavtryks-sensoren til benzintilførslen sidder på denne model ? ( Højtrykssensoren sidder jo på metalrøret ved indsprøjtningen, men den viser OK tryk på op til 150 bar iflg. MobilScan og alle sensorer viser iøvrigt OK værdier iflg. MobilScan )
I motorrummet har jeg ikke kunnet finde nogle ledninger eller stik i nærheden af pumpe eller øvrige sensorer som ser ud til at fejle noget.

Der sidder en art sensor på benzinslangen mellem "brandvæggen" og højtrykspumpen. Dens stikforbindelse virker OK, men hvis man frakobler sensoren gør det ingen forskel ift. værdier på MobilScan eller fejlkoder. Kan det være den som er lavtryks-sensoren og som er defekt ?

3) Er der nogen herinde der ellers har et bud på hvad denne fejl kan skyldes ?

Jeg har på nettet set et par tilfælde i Tyskland på nogle Forder med denne fejl hvor den skyldtes at en mår havde bidt ledningen til sensoren i stykker, men jeg har som sagt ikke kunnet se nogle defekte ledninger eller stik hos mig og i indlæggene fra Tyskland kan man ikke se hvordan sensoren ser ud eller hvor den sidder.

Det ender nok med at jeg kører vognen på et autoriseret værksted, men ville gerne lige høre jeres mening inden der måske unødigt skiftes en masse dele.

På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen en iøvrigt meget tilfreds Volvo ejer.

Esben H.C.
Sidst rettet af EsbenHC ons jun 20, 2018 7:24 am, rettet i alt 1 gang.
EsbenHC
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: man jun 18, 2018 17:32 pm

Re: Fejlkolde P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

Indlægaf jesperf » tirs jun 19, 2018 17:49 pm

Hvor i landet er du fra?
Med fordel kan du få aflæst mere præcise fejlkoder med hobby udgaven af Volvos egen tester.
Det kan i mange tilfælde lede til en enkel løsning.
Mvh. Jesper

Tidligere:
2008 V70 III 2,5T aut benzin
2002 V70n 2,4 aut benzin 140hk, km 345.000
jesperf
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 183
Tilmeldt: ons apr 27, 2016 16:18 pm
Geografisk sted: 9400 Nørresundby

Re: Fejlkolde P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

Indlægaf EsbenHC » tirs jun 19, 2018 20:54 pm

Hej Jesper.
Tak for svar.
Det ville da være kanon hvis jeg kunne få det læst detaljeret ud.

Jeg bor i Nordsjælland, Kokkedal og arbejder i Lyngby.

Venlig hilsen

Esben
EsbenHC
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: man jun 18, 2018 17:32 pm

Re: Fejlkode P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

Indlægaf EsbenHC » ons jun 20, 2018 7:32 am

Update :
Nu skriver bilen i displayet i instrumentbordet at der er lav oliestand. Dette er dog ikke tilfældet da olien står op til max på målepinden.

Jeg får den tanke at begge fejl måske kan skyldes at ECUen er blevet kulret her i sommervarmen.

Findes der en måde hvorpå man kan resette motorstyringen / ECU for at se om det er bare var det der skulle til ?

Eller skal man køre til den autoriserede forhandler og få lavet en software opdatering og reset af ECU ?

Det er selvfølgelig heller ikke sikkert de to ting har noget med hinanden at gøre men det er bare pudsigt.

Venlig hilsen

Esben
EsbenHC
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: man jun 18, 2018 17:32 pm

Re: Fejlkode P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

Indlægaf hans jørgen skov » ons jun 20, 2018 20:32 pm

koden Low pressure Fuel System sensor Circuit High vil jeg jo læse som for høj modstand i kredsløbet til brændstotrykkets måler altså en dårlig forbindelse til føleren, men jeg ved så ikke hvor denne føler sidder på bilen eller hvordan den er forbundet, det kunne jo f.eks være begge følere får stel gennem motoren så den forbindelse er dårlig, så ville begge fejlmeldingerne jo skyldes samme fejl, men som sagt ved jeg ikke præcist hvordan det sat op på den her.
tidligere
142 73, 242 76, 245 86, 1991 Volvo 240 2.3 stc
1997 Volvo V70 AWD man gear 420000 km 240 HK
nuværende
2007 V70 2,5T aut 325000 km 209 HK

Renault Twingo 2015 (til konen)
nu med vida :-)
hans jørgen skov
Elitebruger
Elitebruger
 
Indlæg: 384
Tilmeldt: man aug 09, 2010 17:56 pm
Geografisk sted: Skive

Re: Fejlkode P2542 V40 T3 1,6 årg. 2014

Indlægaf EsbenHC » tors jul 19, 2018 23:26 pm

Opdatering : Fejlen er fundet. Det var brændstoftryk-sensoren som var defekt. Den er nu skiftet og alt er atter som det skal være.
Til de eventuelle teknisk interesserede, kan jeg oplyse at det var sensoren på lavtrykssiden som var defekt . Den sidder i motorrummet på "væggen" ind mod kabinen i førersiden og sidder på brændstofrøret fra tanken lige inden benzinslangen til højtrykspumpen. ( Se villede ) I modsætning til biler med konventionel indsprøjtning som har 1 sensor på eller i umiddelbar nærhed af railet, har moderne biler med direkte indsprøjtning (benzin) som fx nyere Volvo, BMW, Ford Ecoboost 1.5/1.6 m.fl. ofte 2 sensorer til at måle brændstoftrykket.
Denne på lavtrykssiden og så 1 på selve railet der måler det høje tryk. Det høje tryk skal på en Ford motor som den i min bil,, ligge på ca. 45-50 bar ved tomgang og op til ca. 150 bar når der gives meget gas. Det gjorde det også på min bil. Det er meningen at sensorens output spænding skal variere alt efter trykket og ECU/PCMen måler så outputspændingens størrelse og beregner ud fra dette trykket. Den defekte sensor blev målt og den afgav konstant 5 volt fordi den var defekt og dette tolkede ECUen som at trykket konstant var alt for højt og satte derfor fejlkoden 2542.
Den nye sensor er af en anden og nyere model end den oprindelige og bruges så vidt jeg kan se også i de nye Volvoer med 2.0 benzinmotor som fx XC40. Dens Volvo reservedelsnr er 31432653 og den koster ca 1200 hos Volvo.
Vedhæftede filer
20180615_212549.jpg
20180615_212549.jpg (2.4 MiB) Vist 3923 gange
EsbenHC
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: man jun 18, 2018 17:32 pm


Tilbage til El-system og Instrumenter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 17 gæster