Forleden ville min fjernbetjente centrallås ikke låse op. Lettere skumlende trykkede jeg hårdere og hårdere på Unlock, men lige lidt hjalp det. Jeg dansede rundt om køretøjet og pegede truende på bilen med fjernbetjeningen mens jeg trykkede og trykkede og trykkede. Men den ville ik' låse op!
Jeg krøb til korset og låste fordøren op manuelt. Da jeg vrider nøglen ser jeg at der i kørecomputeren står, at bilen skal til service. Og ganske rigtigt, da jeg kigger i servicebogen er det præcis 20.000 km siden den sidst var til service. Nå - den havde lige været til service, men min mekaniker er ikke så velbevandret i Volvo computere, så jeg fik en specialist til at nulstille.
Iøvrigt virkede fjernbetjeningen upåklageligt bagefter, jeg var ellers på vej ud efter nye batterier..


