Hej Volvofolk,
Bagagerumslyset på mine forældres S40 fra '97 stoppede med at virke. Man kunne se, at det var en løs forbindelse, da lyset tændte og slukkede, når man vippede med bagklappen. 'Løs forbindelse' tænkte man og gik i gang med loddekolben. Det hjalp bare ikke.
Lyset tænder, men forbliver tændt - altså også når bagklappen er lukket. Så røg centrallåsen. Så skiftede man sikring. Nu lyser de fire sidelys så, når man låser. Der har den aldrig gjort i de vist 12 år, de har haft bilen. Nu virker hverken instrumentbelysning eller nummerpladelys.
Fader fik fat på nyt kabel til bagsmækken. Lyset til bagagerummet virker og virker ikke (altså når man lukker klappen), men der er stadig ikke lys i instrumentbordet eller nummerpladelyset. Dog i de fire sideblink når man låser.
Er der nogen, der har en logisk forklaring på alt dette? Og hvad der skal gøres for at få molevitten til at fungere igen?
Pft.
Anders


